Find job

Foder-teamchef: Afsætning til kvæg

Har du stor faglig viden og indblik i priser og konjunkturer på fodermarkedet? Og kendskab til genanvendelse af restprodukter som foder? Så har vi et godt job som foder-teamchef til dig! 

Jobbet - ganske kort

Genopslag: Som operationel leder for et lille team går du forrest, også på operationelt plan, i hele afsætningskæden. Du får det faglige foderansvar og ansvar for indkøb/salg og logistik ved afsætning af mask, kartoffelpulp og citrusskaller til foder. Fokus i dit team er køberne (ofte kvægbrugere).

Dine nye kolleger

Du knyttes til afdelingen for biologisk recirkulering, som er i god vækst. Her er vi godt 20 kolleger fordelt i Danmark og Sverige. Vi har i mere end 20 år arbejdet med organiske og mineralske restprodukter fra bl.a. fødevareindustrien til genanvendelse i landbruget (til foder, biogas og gødning).

 

Hvad er det bedste ved at være ansat i HedeDanmark?

"HedeDanmark er en virksomhed, hvor der er stor respekt for, at der skal være balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der bliver naturligvis stillet krav om, at jeg leverer det, der forventes, men jeg har en høj grad af fleksibilitet til planlægning af eget arbejde," fortæller forretningsudviklingskonsulent Kenneth Bjærre Bruun.

Dine opgaver vil blandt andet være: 

  • afsætning af foder (primært til kvæg) med ansvar for indkøb, salg og logistik
  • profilering gennem præsentationer, erfa-grupper og nyhedsbreve mv. 
  • beregning af kostpriser og prissætning, hvor du sikrer, at foderpriserne følger markedets tendenser – og at gunstige markedsforhold skaber  værdi for os og kunderne
  • ledelse af medarbejdere i teamet
  • at fungere som foder-fagspecialist, også med faglig hjælp til vores svenske kolleger
  • at forhandle og indgå aftaler med bl.a. kunder, samarbejdspartnere og vognmænd
  • opsøgende salg og kundepleje – over for kunder ”i begge ender” af værdikæden 
  • budgettering og økonomiopfølgning.

Vi forventer, at du: 

  • er uddannet agronom, jordbrugsøkonom eller lignende
  • har jobmæssig erfaring fra en landboforening eller grovvarevirksomhed – gerne som fx foderkonsulent
  • har en høj faglighed inden for foder og husdyr 
  • kan håndtere salg og indkøb på højt niveau
  • er en dygtig forhandler og kommercielt tænkende 
  • har stor indsigt i foderlovgivningen
  • bruger NorFor eller lignende fodersoftware og har forstand på foderoptimering.

Vi tilbyder dig: 

Et spændende job i en virksomhed med mere end 150 års erfaring i at arbejde med naturen. Du får mulighed for at præge din egen hverdag og udvikle dit eget job i et fagligt stærkt miljø, hvor kollegerne også brænder for deres arbejde. Der er en stor grad af frihed i jobbet, men du vil også selv have et stort ansvar for at skabe succes. Der er tale om en fast stilling og løn efter kvalifikationer, hvor din base som udgangspunkt bliver på vores kontor i Aarhus, Kolding eller Høje-Taastrup. Jobbet som teamchef er en del af vores nye organisationsstruktur inden for forretningsområdet biologisk recirkulering. Vi søger derfor også teamchefer inden for andre områder.

Fakta om jobbet: 

Arbejdssted: Aarhus, Kolding eller Høje-Taastrup
Afdeling: Biologisk recirkulering
Tiltrædelse: August
Ansøgningsfrist: 11. juni 2019

Har du spørgsmål? 

Områdedirektør
Sune Aagot Sckerl
23 72 12 66

Ansøgning: 

Klik på knappen herunder og send din ansøgning med CV senest den 11. juni 2019. 

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 17. juni og eventuelle 2. samtaler den 24. juni.

Læs mere om ansættelse og intro.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Aarhus, Kolding eller Høje-Taastrup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.