Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy (Cphbusiness) søger en underviser til miljøteknologuddannelsen, Cphbusiness City | StepStone
Find job

Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy (Cphbusiness) søger en underviser til miljøteknologuddannelsen

Ansøgningsfrist: 11-06-2019

Om jobbet  

Du vil blive en del af et spændende, professionelt og udviklende læringsmiljø, som bygger på, at de studerende motiveres af at arbejde med konkrete problemstillinger. Vi har stor respekt for de ressourcer, de studerende kan bidrage med. Vi ser læringsmiljøet som et miljø, der skabes af underviserne og de studerende i fællesskab.  

Undervisningen er organiseret i selvstyrende teams, og som adjunkt på Cphbusiness bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi støtter og hjælper hinanden.  

Al undervisning er tematiseret og afvikles i samarbejde med 1-2 undervisere fra teamet. Området Laboratorie og Miljø hører til på Cphbusiness Hillerød og har cirka 20 medarbejdere og et godt, kollegialt arbejdsmiljø. På laborantuddannelsen er der cirka 100 studerende, og på miljøteknologuddannelsen er der cirka 50 studerende.  

Om dig  

Det vigtigste for os er, at du brænder for at undervise og formår at give din undervisning en praktisk vinkel og kan inddrage virksomhedscases i din undervisning, så den bliver mest mulig praksisnær.  

Vi ser gerne, at du er fortrolig med undervisning på både dansk og engelsk. Du skal være en teamplayer, der kan planlægge og udvikle læringsforløb i samarbejde med andre undervisere. Derudover vil det være en fordel, hvis du vil engagerer dig i vores interne miljøarbejde som for eksempel miljøkoordinator.  

Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse inden for miljøområdet, og at du har praktisk erfaring inden for:  

  • Miljøarbejde i virksomheder  
  • Arbejdsmiljø, herunder fysisk arbejdsmiljø  
  • Miljøgodkendelser.  

Vi forventer desuden, at du:  

  • Har flere års relevant erhvervserfaring  
  • Er indstillet på, at undervisningen også kan ligge om aftenen  
  • Er fleksibel og kan indgå i konstruktivt samarbejde i undervisningsteams og med eksterne partnere.

Vi ser også gerne at du har undervisningserfaring, men det er ikke et krav.  

Adjunkt på Cphbusiness  

Du vil blive tilknyttet programområdet Laboratorie og Miljø, der er ét af vores seks programområder. Her vil du blive en del af et team, som i fællesskab planlægger og gennemfører undervisning, vejledning og udviklingsprojekter for og i samarbejde med erhvervslivet.  

Som nyansat adjunkt indtræder du i vores lektorprogram. Lektorprogrammet skal sikre, at du med udgangspunkt i din kompetenceprofil og adjunktplan udvikler dig, så du inden for fire år kan kvalificere dig til at blive lektor.  

Dine opgaver som adjunkt omfatter:  

  • Pædagogiske opgaver i dit eget og andre teams  
  • Deltagelse i/være projektleder på forsknings- og udviklingsaktiviteter  
  • Deltagelse i interne og eksterne faglige vidensnetværk.  
  • Tilrettelæggelse og afvikling af undervisning med reference til teamnormer og aftaler og , samt krav til det faglige indhold.

Løn- og ansættelsesvilkår  

Som fastansat adjunkt/lektor bliver du ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation.  

Cphbusiness er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.  

Vil du vide mere?   

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Annette Thromsholdt på telefon: 24 29 33 60 eller e-mail: ath@cphbusiness.dk.  

Sådan søger du  

Vi vil bede dig søge jobbet via "Søg jobbet her" 

Ansøgningsfristen er den 11. juni 2019 kl 12.00.  

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.  

Tiltrædelse den 1. august 2019

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.