Find job

Digital marketingkoordinator

Ku’ du tænke dig at have ansvar for e-mail-udsendelser, og er helt fortrolig med begreber som splittests, non-openers og automatiserede workflows? Kan du lide at holde styr på data og have fingre i både CRM- og CMS-systemer? Og har du lysten til at løfte en masse opgaver og gøre vores kunder til de mest forkælede i branchen?

Så er du måske vores nye kollega!

Din rolle:

Vi har stort fokus på digital marketing, og har sat en række spændende processer i gang omkring dette. Vi lægger stor vægt på gode processer som tillader, at vi måler return-of-investment på vores marketingtiltag.

VI afholder mange online og offline events, og din primære rolle er at holde styr på al koordineringen omkring dette, således vores kunder føler sig trygge i hele kunderejsen.

Dine ansvarsområder:

  • Opsætning og udsendelse af e-mail-kampagner
  • Ansvarlig for optimering og rapportering af e-mail-udsendelser, herunder automatiserede flows og splittests  
  • Tovholder på webinarer, herunder dialog med salgsteams før, under og efter afholdelse
  • Planlægning og koordinering af (mindre) events in-house og off-site
  • Evaluering og optimering af events
  • Ansvarlig for give-aways og materialer til events i samarbejde med eksterne leverandører
  • Supportere de mange daglige ad hoc-opgaver i marketing
  • Du kommer til at vedligeholde data i Pardot, Salesforce, Episerver og SharePoint.

Vores forventninger til dig er, at du …

  • tager ansvar, er resultatorienteret og evner at have overblik
  • har lyst til at have mange hands on-opgaver
  • du brænder for at gøre en forskel og være en del af et team
  • har rigtig gode samarbejdsevner og er serviceminded
  • taler dansk og engelsk
  • har et godt grafisk øje
  • din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig, blot at du har minimum 1 års erfaring i digital markedsføring og e-mail-marketing.

Vi tilbyder:

  • et rigtig godt arbejdsmiljø med en behagelig, humoristisk tone og stort fokus på medarbejdertrivsel
  • mulighed for markedsføring af markedets bredeste produktportefølje og bedste løsninger inden for vores felt
  • dygtige og engagerede kolleger
  • sundhedsforsikring
  • rigtig god frokostordning med egen kok.

Som digital marketingkoordinator hos os …

bliver du en del af en succesfuld IT-virksomhed og får nogle af markedets dygtigste medarbejdere som kolleger – med reference til vores danske marketingchef. Hos NTI A/S synes vi, at det både skal være fagligt udfordrende, men også rart og sjovt at gå på arbejde - humor er derfor en selvfølge. Vi kan tilbyde fordelene ved en dynamisk it-virksomhed med kraftig vækst, som på europæisk plan har kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Island og Tyskland; tilsammen er vi ca. 275 medarbejdere.

Interesseret?

Du er velkommen til at høre mere hos HR- og juridisk chef Karina Keller på tlf. 4435 0700. Se også mere på www.nti.biz

Ansøgningsfrist: 14. juni.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest 14. juni på job@nti.dk, og du kan forvente svar senest i slutningen af juni måned.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Værløse

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.