Find Job

Royal Unibrew søger en international logistik-koordinator

Kunne du tænke dig at blive del af en større eksport virksomhed i udvikling og vækst? Vil du være del af vores internationale logistikafdeling, som koordinerer levering af varer til kunder i mere end 60 lande igennem vores datterselskaber rundt om i Europa? Så er det måske netop dig, vi skal bruge!

Royal Unibrew har de seneste år foretaget opkøb af flere virksomheder i Europa. Det sætter nye krav til vores internationale logistikafdeling i Faxe, som i stigende grad skal servicere et bredere udsnit af kunder, med et større sortiment af varer, og gennem flere produktionsenheder. Det er i forbindelse med den udvikling, at vi har brug for en erfaren logistik koordinator med flair for at koordinere mellem mange stakeholders, har IT under huden og som brænder for kundeservice.

Som international logistik-koordinator ved Royal Unibrew bliver du en del af et engageret og erfarent team, hvor vi udarbejder løsninger i samarbejde med andre afdelinger og dagligt prioriterer blandt mange opgaver. Vi er uformelle og udadvendte i vores tilgang til hinanden, og sætter pris på et godt og positivt miljø i hverdagen selv når tingene i perioder går stærkt.

Du vil i det daglige varetager følgende opgaver:

  • Kundeservice og daglig kundekontakt (modtagelse, håndtering og opdateringer af ordre)
  • Koordinere levering i samarbejde med sælgere, kunder og produktionen rundt om på vores produktionsenheder i Europa
  • Koordinere transport og læsning af varer (sø- og vejtransport) gennem vores lagrer samt vores speditører og nominerede transportører
  • Udarbejde told- og transportdokumenter samt påkrævede certifikater o.lign, igennem relevante myndigheder
  • Supportere vores internationale salgsstyrke i forbindelse med oprettelse af nye kunder, vedligeholdelse af aftaler og priser osv.
  • Bidrage til løbende optimering af arbejdsprocesser mellem den international logistikafdeling og vores kolleger i andre afdelinger og datterselskaber.

Kvalifikationer:

Du er uddannet speditør eller lignende med 3-5 års erfaring med eksport og eventuelt crosstrade (sø- eller vejtransport). Du trives med at koordinere mellem mange stakeholders og er god til at kommunikere (klar besked i rette mængde til rette tid og til rette modtagere).

Du skal kunne kommunikere sikkert på engelsk både mundtligt og skriftligt, og gerne tale fransk eller tysk.

Det er helt naturligt for dig at arbejde selvstændigt og vedholdende med egne ansvarsområder. Vi forventer endvidere, at du er detaljeorienteret, ansvarlig og pligtopfyldende, så vi kan tilbyde den bedste service til vores sælgere og til vores kunder rundt om i verden. Du trives i et internationalt, dynamisk miljø og kan samarbejde på alle niveauer af organisationen.

Vi har brug for en kollega som har solid erfaring med ERP-systemer, gerne SAP og som har flair og interesse for IT. Fordel hvis du har erfaring med LEAN eller effektiviseringsprojekter.

Kontakt:

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte International Logistics Manager Lene Olsen på tlf. +45 2923 0350 eller mail: Lene.Olsen@royalunibrew.com

Send din ansøgning hurtigst muligt – vi indkalder løbende til samtale.

Din arbejdsadresse vil være Faxe Allé 1, 4640 Faxe.

Hos Royal Unibrew lægger vi vægt på dine kompetencer, og hvordan din profil matcher selve job samt værdier i vores organisation. Samtidig ser vi mangfoldighed som en styrke og mulighed for yderligere at udvikle os. Derfor opfordrer vi alle, som kan se sig selv i stillingen til at søge – uanset alder, køn, etnicitet eller personlig baggrund.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Royal Unibrew producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer og er Danmarks næststørste drikkevareproducent. Royal Unibrew er især kendt for traditionsrige brands som Faxe Kondi, Nikoline, Egekilde, Pepsi Max, Royal Beer, Ceres og Odense Pilsner, Faxe, Heineken og Vitamalt. Royal Unibrew omsætter for 7,298 mia. kr. (2018) og beskæftiger i alt ca. 2.416 medarbejdere globalt heraf ca. 850 i Danmark. Royal Unibrew har produktion i Faxe, Odense, Baltikum, Italien, Frankrig og Finland og hovedkontoret er beliggende i Faxe. 

Royal Unibrew er en arbejdsplads med medarbejdere, som engagerer sig i og er stolte af vores produkter og brands. Hos Royal Unibrew er kunden i fokus og forbrugerne vores største aktiv. Vi sætter en ære i at producere og sælge kvalitetsprodukter til vores forbrugere – både i Danmark og internationalt. 

Læs mere på www.royalunibrew.dk 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Faxe

Cookies on StepStone

We use cookies for statistical purposes and to make our website more user-friendly. Cookies are set by StepStone and our partners. If you click through to the page, you accept that cookies will be set for these purposes. Read more here about how we use cookies, as well as how you can opt out of cookies. You can withdraw consent at any time by deleting cookies.