Find job

Kommunikationskonsulent (barselsvikariat)

Mestrer du at skabe en rød tråd i vores kommunikation, så den hænger sammen fra service SMS’en til kundens selvbetjeningsside? Har du styr på dine modtagere, og ved du, hvordan du guider dem igennem et flow med den rigtige kommunikation? Så vil vi gerne høre fra dig!

Klar kommunikation til kunderne

Som online selskab skal CBB Mobil hele tiden levere fremragende og sammenhængende kundeoplevelser, og vores kunder har høje forventninger til os. Både til kvaliteten af vores selvbetjeningsløsninger og konsistensen i den interaktion, vi har med kunderne. Kommunikationen er et nøgleelement i, hvordan kunderne opfatter CBB og forstår vores produkter. Du kommer til at stå for, at kommunikationen i vores kunderejser er god – både når kunderne bruger vores produkter eller har brug for hjælp.

Dine vigtigste opgaver som kommunikationskonsulent bliver:

  • Tage ansvar for vores FAQ og information på cbb.dk i samarbejde med vores online team
  • Sørge for at vores servicemails, SMS’er og breve altid er præcise og opdaterede
  • Bidrage med skarp kommunikation når vi i teamet designer nye kunderejser
  • Udvikle kommunikationen omkring vores betalingssetup.

Forståelse af kontekst og modtager er en af dine kernestyrker

Vi forestiller os, at du har en kommunikationsuddannelse på kandidatniveau eller anden lignende akademisk baggrund. Du har en grundlæggende og faglig god forståelse for, hvilken information brugeren har brug for i forskellige situationer.

Derudover kan du nikke genkendende til følgende:

  • Du har erfaring med digitale kunderejser og flows
  • Du tænker funktioner og kommunikation i tæt samspil
  • Du er vant til at tage imod feedback og samarbejde og ser det som en måde at gøre resultatet stærkere
  • Du formår at lytte, du forstår dig på kunderne, og du er god til at samarbejde
  • Du har kendskab til CMS-systemer.

Hvem er vi?

Du vil blive en del af afdelingen Customer Experience & Digitalization. Vi har ansvar for systematisk at optimere vores kunderettede løsninger ved fjerne pain points og øge kvaliteten i vores selvbetjeningsløsninger. Teamet består af to service designere, en projektleder og en kommunikations- konsulent, der snart går på barsel. Kulturen er uformel og organisationen er flad; så du kommer også til at arbejde tæt sammen med dine kundeservice-, online- og markedskolleger. CBB Mobil er en selvstændig forretningsenhed i Telenor Dk og teamet refererer til CEO’en i CBB Mobil.  

Interesseret?

Stillingen er et 1-årigt barselsvikariat. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Bakke, Head of Customer Experience & Digitalization, på tlf. +45 60 50 31 95.

Du er også meget velkommen til at søge stillingen via linket her på siden. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest d. 17. juni 2019.

CBB Mobil er en af de førende online virksomheder indenfor telebranchen. Vi er drevet af vores passion om at levere gode kundeoplevelser og mobiltelefoni til Små Priser på et netværk i verdensklasse. Vores produkter er simple og transparente – ingen skjulte gebyrer eller ubehagelige overraskelser.

Hos CBB er vi over 150 ambitiøse medarbejdere. Vi tilbyder en arbejdsplads med mulighed for en inspirerende karriere med højt til loftet og plads til forskelligheder. 
CBB Mobil har været del af Telenor Danmark siden 2004.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.