Find job

Accountant til spændende international virksomhed

Kelly Financial Resources søger for kunde:

Til en af vores kunder, som er en spændende solid international virksomhed beliggende i udkanten af København, søges en selvstændig Accountant til afvekslende stilling.

Der er tale om en professionel og moderne virksomhed, hvor kulturen er kendetegnet ved et inspirerende og internationalt arbejdsmiljø, en uformel omgangstone samt en flad organisation. Fra ledelsen er der fokus på medarbejdernes trivsel, teamspirit samt godt lederskab.

Jobbet er placeret i en mindre regnskabsafdeling, hvor den enkelte medarbejder har selvstændigt ansvar for egne selskaber, hvorfor der er gode muligheder for overlapning ved ferie og fravær. Dine kollegaer har et højt fagligt niveau og der vil være mulighed for sparring i dagligdagen. Samtidig forventes det at man hjælper hinanden i teamet for at man i fællesskab når i mål.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Udarbejdelse af bogføringen til måneds- og årsregnskaber
  • Bogføring af finansbilag
  • Periodisering og hensættelser
  • Moms og rejseafregninger
  • Afstemninger af balancekonti med flere
  • Bidrage til kontinuerlig optimering af forretningsgange og processer
  • Fakturering og betalinger
  • Ad hoc-opgaver.

Faglige kvalifikationer

  • Du har minimum 5 års erfaring fra en tilsvarende stilling
  • Du har erfaring med flere af ovenstående opgaver og er frisk på at lære nye
  • Du kan begå dig på engelsk både i skrift og tale
  • Du har erfaring med Excel og har en generel god forståelse for IT.

Personlige kvalifikationer

  • Du er smilende, positiv og social som person
  • Du er struktureret, energisk og detaljeorienteret
  • Du er selvstændig men også en teamplayer som gerne hjælper kollegaerne
  • Du er forandringsparat og kan holde mange bolde i luften på en gang.

Du tilbydes

  • En stilling i et hyggeligt mindre team, hvor der er plads til alle og hvor der bæres omsorg for hinanden
  • Mulighed for at overlappe hinanden ved ferie og fravær
  • Fleksible arbejdstider samt begrænset overarbejde
  • Pensionsordning, sundhedsforsikring, kantine samt massageordning.

Ansøgningsfrist

Vi indkalder løbende kandidater til samtale, hvorfor du venligst bedes fremsende din ansøgning snarest. Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.

Ansøgning

Såfremt du er interesseret i ovenstående stilling bedes du indtaste dine stamdata samt uploade dit CV og eventuelle ansøgning i et Word- eller Pdf-dokument.

Bemærk at annoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Kelly Financial Resources har specialiseret sig i jobformidling inden for økonomi, regnskab, revision og finans. Kelly Financial Resources er en del af Kelly Services som er en af verdens største virksomheder inden for Search & Selection og vikarløsninger. Vores konsulenter har selv en økonomisk baggrund, hvilket gør os i stand til optimalt at vurdere dine kvalifikationer samt sparre med dig omkring dit fremtidige job.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.