Find job

Miljøfaglig AC-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed for Pesticider & Biocider i Center for sikker Kemi (2-årig stilling)

Brænder du for miljøfaglig risikovurdering af kemiske stoffer? Har du samtidig flair for struktur, og forvaltning og trives med skarpe deadlines? Så har vi måske jobbet til dig

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet og den danske myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende, og den har ca. 900 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 440 arbejdspladser flytter nu til Odense. Vi skal opbygge en helt ny organisation, der bygger på et stærkt fundament fra den nuværende styrelse, og hvor nye medarbejdere blander sig med erfarne medarbejdere. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne, ører og hænder på natur og miljø i Danmark.

Om os 

Pesticider og Biocider (P&B) arbejder for at beskytte miljø og sundhed gennem regulering af pesticid-, biocid- og genteknologiområdet. Enheden består af ca. 70 medarbejdere. Vi er organiseret med et chefteam på 2 kontorchefer og 3 funktionsledere. Vores opgaver spænder bredt fra godkendelse af pesticider, biocider, genmodificerede organismer, til regulering af anvendelsen af pesticider og biocider og over deltagelse i EU-arbejde. Du kommer til at høre hjemme i biocidgruppen på ca. 20 medarbejdere.

Jobbet 

Miljøstyrelsens enhed Pesticider og Biocider søger en økotoksikolog til miljøfaglig vurdering af biocider. Dine opgaver bliver vurdering af ansøgte biocidprodukters miljømæssige effekter og skæbne, herunder fare- og sikkerhedsklassificering, kommentering af andre landes produkter og aktivstoffer og kommunikation med ansøgere og myndigheder i EU. På sigt vil du få mulighed for miljøfaglig vurdering af aktivstoffer og deltagelse i EU ekspertgrupper.

Din profil 

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet miljøkemiker, ingeniør eller biolog eller lignende
  • Har erfaring med EU- og regulatorisk arbejde. Vi skal i de kommende år være med til at udvikle nye EU-vejledninger, og vi deltager aktivt i arbejdet med vurdering af både produktansøgninger og med de aktivstoffer, der indgår i produkterne.
  • Du har måske kendskab til eksponeringsscenarier, OECD test guidelines og EU's guidance dokumenter på området. Vores vurdering er baseret på undersøgelser efter internationale retningslinjer.
  • Du er effektiv, god til at skære opgaverne til, og har et godt humør. Mange af vores opgaver har skarpe deadlines, men der skal være plads til, at vi har det rart sammen.
  • Du kan lide at samarbejde med kolleger med forskellig faglig baggrund. Godkendelsesopgaverne løses sammen med sundheds- og miljøfaglige kolleger, jurister og administrative medarbejdere.
  • Du skriver godt på både dansk og engelsk og har også gerne administrativ erfaring.Vores afgørelser skal være klare og letforståelige – også selvom emnet er kompliceret.

Vi tilbyder 

En stilling i et team med dygtige kolleger og med samarbejdsrelationer til andre enheder i Miljøstyrelsen. Vi løser vores opgaver effektivt og til tiden. Vi har en flad struktur med kort vej mellem chef og medarbejdere. Stemningen er uhøjtidelig med en omgangstone der er direkte og præget af både humor og respekt. Arbejdsmiljøet er godt.

Løn- og ansættelsesvilkår 

Ansættelsen er tidsbegrænset (2 år). Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet vil være Tolderlundsvej 5 i Odense.

Yderligere oplysninger 

Du er velkommen til at kontakte kontorchef Charlotta Wallensten, på tlf. 22 67 83 04 skulle du have uddybende spørgsmål.

Sådan søger du stillingen 

Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 19. juni 2019. Samtaler bliver holdt den 25. juni.

Du kan forud for en evt. samtale blive bedt om at udfylde test og/eller forberede en case.


Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Vi er statslig myndighed for natur, vand og miljø og arbejder for at sikre en bæredygtig balance mellem beskyttelse af natur og miljø, benyttelsen af naturressourcer og gode rammer for borgere og virksomheder. Vejen til en rig natur, et sundt miljø, og gode, grønne rammer for borgere og virksomheder går via åbenhed og dialog, for vi tror på, at de bedste miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle interessenter. Dialog med kommuner, borgere, erhvervsliv og andre myndigheder er centralt i vores arbejde. Miljøstyrelsen har ca. 900 medarbejdere fordelt på hovedkontoret og 10 enheder over hele landet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Odense

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.