Find job

Er du én af Danmarks dygtigste salgsprofiler med fokus på eksportsalg?

- så kan du blive direktør i danskejet eksportvirksomhed
 

Hald&Lie A/S søger for vores kunde en direktør med fokus på eksportsalg. Kundens virksomhed er ejet af en landsdækkende andelsvirksomhed, der arbejder som selvstændige, regionale enheder. Virksomheden varetager den samlede eksport af andelsforeningens produkter, og er dermed en betydende spiller på det europæiske marked.

Kontoret er beliggende i det midtjyske, og ud over direktøren er der ansat en sælger i Polen og én i Tyskland samt en sekretær. Du kommer desuden til at arbejde i et tæt samspil med ledende medarbejdere i andelsforeningen, hvor der er mere end 100 ansatte.

Virksomheden har ambitioner og vil vækst. Derfor søges en dynamisk direktør, der kan udvikle eksporten til det Europæiske marked - samtidig med at der er en fast hånd omkring strategi og organisation.

Du er motiveret af at opnå resultater, og du har en igangsætters ånd. Du bliver både ansvarlig for virksomhedens samlede eksport og eget salgsbudget. Du skal bygge relationer til eksisterende kunder, udvikle nye markeder og kunder samt lede og inspirere virksomhedens 3 medarbejdere.  

Du får en virkelig spændende mulighed med strategiske prioriteter omkring høj kundetilfredshed, vækst og markedsudvikling. Du refererer til og sparer ledelsesmæssigt med bestyrelsen, som består af fagfolk fra branchen.

Vi forventer at du:

  • Har 5-10 års erfaring fra salg til det tyske og europæiske marked som salgs- eller eksportchef og nu er klar til direktørposten
  • Brænder for alle aspekter af det opsøgende salg på det europæiske marked
  • Arbejder struktureret og resultatorienteret
  • Har pondus og personlighed til at brænde igennem samtidig med at du har evnen til lytte og skabe relationer
  • Er indforstået med ca. 50-80 rejsedage om året
  • Kan tale tysk og engelsk på forhandlingsniveau. Kendskab til fransk er også en fordel.

 Virksomheden stiller oplæring inden for det sit faglige til rådighed alt efter behov. Der er mulighed for at trække på kompetente ressourcepersoner i hele landet.

Jobbets indhold:

  • Opsætning og opfølgning på aktivitetsmål og salgsmål
  • Opsøgende salgsarbejde i Europa
  • Udarbejde og eksekvere strategien for virksomheden
  • Indgå i et dynamisk samarbejde mellem bestyrelsen og de lokale foreninger
  • Personaleansvar for 2 eksportsælgere og 1 sekretær.

Jobbet er sæsonbetonet med en markant højsæson fra september til december.

Vi foretrækker kandidater der kan arbejde med udgangspunkt i det midtjyske, men hvis den helt rigtige profil ønsker en anden base, er vi indstillet på også at løse det.                 

Konsulentfirmaet Hald&Lie varetager rekrutteringsprocessen. For nærmere information om jobbet kontakt Niels Hald, mail hald@hald-lie.dk, mobil 20669339.

Ansøgningsfristen er 14. juli 2019. Samtaler afholdes umiddelbart derefter med respekt for ferieplanlægning. Ansøgning, CV og relevante bilag sendes til Trine Sundgaard, trs@hald-lie.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Midtjylland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.