Find job

Erhvervshus Midtjylland søger virksomhedskonsulent med solid international erfaring

Kompetencer indenfor vækst gennem internationaliseringer er efterspurgt hos iværksættere og små og mellemstore virksomheder, derfor søger Erhvervshus Midtjylland en kompetent og erfaren virksomhedskonsulent, som kan vejlede virksomhederne i deres bestræbelser på at komme ind på nye eksportmarkeder.

Som virksomhedskonsulent i Erhvervshus Midtjylland skal du opsøge og vejlede virksomheder med eksportambitioner og gennem potentialeafklaring, kompetencemapping og parathedsanalyser støtte virksomheden i udarbejdelse af en vækstplan. Som faglig kompetent ressourceperson er din rolle at optræde som ledelsens uvildige sparringspartner – med særlig fokus på internationalisering.

Du skal have overblik over Erhvervshusets og vores partneres programmer, som understøtter virksomhederne i deres bestræbelser på at komme ind på nye eksportmarkeder. Programmerne omfatter Erhvervshusets egen GLOBALmidt 2.0 program og de støtte instrumenter, som tilbydes gennem vores centrale samarbejdspartnere; The Trade Council, EKF, Nopef/Nefco og IFU.

Vi forventer, at du har en bred og solid erfaring med udvikling og eksekvering af go-to-marketstrategier, værdikædeanalyse, partnerskaber og indsigt i e-handel/GOMP gerne indenfor B2B eller B2G.

Opgaver og muligheder

De midtjyske virksomheder klarer sig generelt godt og har store ambitioner og potentiale, som du via dit helhedssyn og faglige dedikation kan bidrage til at realisere. Dette sker i tæt samarbejde med virksomheden og øvrige relevante samarbejdspartnere som private rådgivere, The Trade Council, Eksport Kredit fonden, Nopef/Nefco m. fl.) og ikke mindst dine interne kolleger, som arbejder målrettet mod at skabe udvikling på iværksætternes/virksomhedernes præmisser.

Du vil indgå i Erhvervshus Midtjyllands internationaliseringsteam, som udgør det faglige forum for virksomhedskonsulenterne.

Kvalifikationer

For at kunne danne dig et billede af en iværksætters/virksomheds behov er det en forudsætning, at du har en relevant erhvervsmæssig baggrund med flere års erfaring, gerne med ledelsesansvar, og at du generelt har et godt kendskab til dansk erhvervsliv og ikke mindst den vestdanske erhvervsstruktur. Du har erfaring med forretningsudvikling på strategisk niveau herunder afsætning på eksportmarkeder – og forståelse for de potentielle udfordringer mindre virksomheder står overfor i relation til at trænge ind på nye eksportmarkeder.

Vi forventer ligeledes, at du har følgende kvalifikationer:

  • Du kan tænke strategisk men med en praktisk tilgang.
  • Du formår at arbejde selvstændigt, tage ansvar for processer og sikre opfyldelse af såvel egne som Erhvervshus Midtjyllands mål.
  • Du besidder en høj grad af troværdighed og evne til at kommunikere med virksomheder i øjenhøjde.
  • Du er en god netværker som evner at skabe relation til vores samarbejdspartnere (eksempelvis de lokale erhvervsservice organisationer, The Trade Council, EKF, m. fl.).
  • Du har en relevant højere uddannelse (fx cand merc./eksportingeniør/HD(A) eller tilsvarende).
  • Du har engagement, er udadvendt med fokus på resultater og har viljen til at gøre en forskel.
  • Du har udprægede samarbejds- og kommunikationsevner i forhold til kunder, samarbejdspartnere og kolleger.

Erhvervshus Midtjylland tilbyder

Vi tilbyder et job i et dynamisk miljø med en spændende hverdag, hvor udfordringer, handlefrihed og ansvar er en stor del af hverdagen. Du vil indgå i Erhvervshus Midtjyllands dynamiske og ambitiøse team af virksomhedskonsulenter, og du vil helt specifikt blive en del af vores internationaliseringsteam. Du får gode kolleger både fagligt og socialt – også mellem de seks erhvervshuse i Danmark. Ligeledes vil du komme til at arbejde tæt sammen med erhvervshusets mange øvrige samarbejdspartnere både blandt private konsulenter og offentlige institutioner.

Vi tilbyder også relevant kompetenceudvikling i metoder og værktøjer og frihed til udvikling og læring i hverdagen. Du vil derudover få en enestående mulighed for at udbygge dit netværk og ekspertise med fokus på internationalisering.

Tiltrædelse: Snarest – men vi venter gerne på den rigtige profil.

Arbejdssted: Arbejdsstedet vil være Erhvervshus Midtjyllands kontor i Århus, Herning eller Horsens.

Ansøgning

Din ansøgning sendes senest søndag den 23. juni 2019. Vi gennemgår ansøgningerne løbende og forventer at afholde samtaler i uge 26 og 27. Ansøgningen sendes til Erhvervshus Midtjylland på: pe@erhvervshusmidtjylland.dk mrk. ‘Virksomhedskonsulent Internationalisering’. Du er også velkommen til at kontakte afdelingschef Peter Ekmann eller chefkonsulent Lars Svane Hansen, såfremt du har spørgsmål til stillingen.


Om Erhvervshus Midtjylland

Erhvervshus Midtjylland er et af seks tværkommunale erhvervshuse som blev etableret i forbindelse med vedtagelse af Lov om erhvervsfremme i december 2018. Erhvervshus Midtjylland er et stærkt kompetence-center for alle virksomheder med behov for specialiseret vejledning om drift og udvikling. Erhvervshuset er også den lokale indgang til statens ordninger inden for eksport, finansiering og innovation; desuden er Erhvervshus Midtjylland Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses lokale sparringspartner.

Flere informationer om Erhvervshus Midtjylland på www.erhvervshusmidtjylland.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Århus, Herning eller Horsens

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.