Find job

Løn- og kreditorbogholder søges til spændende medievirksomhed beliggende centralt i Valby


Beskrivelse

Som løn- og kreditorbogholder får du ansvaret for virksomhedens lønkørsel til ca. 100 medarbejdere. Herudover vil du varetage virksomhedens kreditorbogholderi og stå for rejseafregninger. Du vil samarbejde tæt med virksomhedens regnskabschef samtidig med at du løbende vil være i kontakt med produktionsledere og få henvendelser fra kollegaer. Der er mulighed for at stillingen kan være 30 eller 37 timer pr. uge afhængigt af dine ønsker.

Dine opgaver vil primært være:

Arbejdsopgaver

  • Lønkørsel fra a-z til månedslønnede og freelancere
  • Refusioner
  • Rejseafregninger
  • Bogføring af løn og kreditorer
  • Kreditorer a-z
  • Afstemninger
  • Backup for kollegaer.

Om virksomheden

Her er tale om en spændende medievirksomhed med ca. 20 medarbejdere og omkring 80-100 tilknyttede freelancere. Virksomheden oplever stor vækst og er del af en større international koncern, der er repræsenteret i mange lande. I den danske virksomhed er der et dynamisk og proaktivt miljø, hvor der hersker en humoristisk omgangstone. Fra virksomhedens side tilbydes der gode personaleforhold med sundhedsforsikring, parkering, sociale arrangementer, frokostordning og billetter til spændende arrangementer.

Personlige kompetencer

Du er fagligt stærk og selvstændig i din tilgang til opgaverne, du kender dine tal og er vant til at overskue flere opgaver på én gang. Du formår at arbejde selvstændigt såvel som at skabe kontakter rundt omkring i organisationen. Endvidere har du en vedholdende tilgang og evner at stå fast. Du har et godt overblik, er fleksibel og giver en hånd med, hvor der er behov. Desuden er du servicemindet og proaktiv.

IT-kompetencer

Erfaring med Visma og SAP er en fordel, men ikke et krav.

Uddannelse og erfaring

Solid allround regnskabserfaring er vigtigere end uddannelse.

Sprog

Dansk i skrift og tale.

Kontaktpersoner

Nikita Nielsen og Søren Christiansen.

Ansøgningsproces

Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument. 

ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.

Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.

Job ID: 3289
Kontrakt type: Fast stilling
Arbejdstid: Fuldtid
Løn: Løn efter kvalifikationer
Sted: Valby 
Ansættelsesstart: Efter aftale

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Valby

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.