Find job

Erfaren Group Controller søges til produktionsvirksomhed beliggende på Midtsjælland


Beskrivelse

I en alsidig rolle som Group Controller, bliver du operativt involveret i virksomhedens administrative kerneopgaver inden for produktions-, finansiel og business controlling. Du bliver en af 10 medarbejdere i en fagligt stærk organisation under CFO'en, hvor du tager ansvar for dine helt egne opgaver. Du har muligheden for at sparre med dine nærmeste kollegaer. Desuden er der en forventning om, at du bidrager med kvalificerede input fra dine primære kompetenceområder.

Arbejdsopgaver

  • Opfølgning og vedligeholdelse af stamdata og styklister
  • Ansvar for opsætning og videreudvikling af Standard Cost
  • Analyse af pris- og produktionsvarianser
  • Analyse af produktmarginer og performance
  • Lageropfølgning, værdiansættelse, omkostningsallokering
  • Transfer Pricing
  • Deltage i månedsafslutningen, finansiel controlling af regnskab, afvigelsesanalyser og kommentarer
  • Optimering og effektivisering af systemmæssige processer og rapportering
  • Sparringspartner på regnskab og koncernrapportering
  • Udarbejde budgetterings- og forecasting modeller
  • Diverse ad hoc-opgaver

Om virksomheden

Der er her tale om en anerkendt og respekteret international virksomhed, der siden midten af forrige århundrede har virket inden for sit felt. Virksomheden har hovedsæde i Danmark og datterselskaber i flere verdensdele. Man tilbyder en bred vifte af løsninger inden for sit specifikke område. Virksomheden producerer sine produkter i Danmark i et engageret miljø af specialister, og man har en afbalanceret fokuseret vækststrategi, der har sit udgangspunkt i effektivitet og kvalitet. Man har en fokuseret og kvalitetsbevidst profil hvor medarbejderne udgør en væsentlig ressource.

Personlige kompetencer

Du er proaktiv, struktureret, har regnskabsforståelse og analytisk sans. Du er robust og kommunikerende, og håndterer dine daglige opgaver med stor sikkerhed. Du trives i et ansvarligt miljø og er ikke bange for at tage initiativ til udvikling og forbedringer, og du trives med at have muligheden for at sætte dit aftryk på afdelingens processer uden at kompromittere din egen operative indsats. Du har en velafbalanceret tilgang til ansvar, og du kan arbejde selvstændigt såvel som i teams og har stor forståelse for at ingen kommer i mål alene.

IT-kompetencer

Generelt stærk på IT. God systemforståelse og indgående kendskab til ERP og BI-systemer.

Uddannelse

HD-R, Cand.merc. eller tilsvarende.

Sprog

Engelsk er et krav.

Kontaktpersoner

Torben Jørgensen og Nikita Faber Nielsen.

Ansøgningsproces

Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.

Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.

Job ID / 3279 
Kontrakt type / Fast stilling 
Arbejdstid / Fuldtid 
Løn / Løn efter kvalifikationer 
Sted / Sorø 
Ansættelsesstart / Efter aftale 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Sorø

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.