Find job

Kommunikationsmedarbejder

- med interesse for sundhed og ernæring.

Pharma Nords marketingafdeling i Vejle søger en skarp kommunikationsmedarbejder, der kan være med til at videreformidle de seneste nyheder og historier om vores produkter samt om sundhed og forebyggelse generelt.

Om stillingen

Vores nye kommunikationsmedarbejder kommer til at have ansvar for virksomhedens eksterne kommunikation og vil indgå i et tæt samarbejde med vores web- og marketingafdelingers øvrige medarbejdere, hvor man i fællesskab skal løfte og videreudvikle vores markedsførings- og formidlingsindsatser.

Opgaverne kommer bl.a. til at være:

  • Udarbejde artikler og nyhedsbreve om vores produkter, sundhed og forebyggelse.
  • Medieovervågning og opfølgning på de seneste trends og debatter på sundhedsområdet.
  • Opdatere og optimere Pharma Nords SoMe platforme.
  • Redigere og kvalitetssikre indhold på vores hjemmeside og marketingmateriale.

Kvalifikationer

Gode sprogkundskaber er en forudsætning, specielt med hensyn til dansk og engelsk. Derudover forventer vi, at ansøgeren har en bred kommunikationsfaglig baggrund og evner at udvikle kreative koncepter med henblik på at skære historien til, så den fanger og engagerer læseren. Interesse og viden inden for sundhed, ernæring og kosttilskud er en stor fordel.

Vi tilbyder

Vi kan tilbyde en spændende og ofte krævende arbejdsdag med ambitiøse og engagerede kolleger i en rar og uformel omgangstone samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Arbejdsted

Pharma Nord, Sadelmagervej 30-32, 7100 Vejle.

Ansøgning

Skriftlig ansøgning samt CV sendes per brev senest 8. juli til:

Pharma Nord
Sadelmagervej 30-32
7100 Vejle

Mærk ansøgningen ”Kommunikationsmedarbejder”.


Den danske virksomhed Pharma Nord er en af Nordeuropas førende producenter af præparater med vitaminer, mineraler, flerumættede fedtsyrer og andre essentielle substanser. Med produktion og hovedsæde i Danmark har Pharma Nord et stort geografisk virkefelt. Via 25 datterselskaber og 20 samarbejdspartnere er Pharma Nords produkter kendt i Europa, Mellemøsten samt på de hurtigvoksende markeder i Asien, Rusland og USA.

Gem job

Arbejdssted

Vejle

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.