Find job

Direktør og købmand med drive og ambitioner

Spillende træner til velfungerende hold


Primusdanmark ApS. er en 100% danskejet, velindtjenende og velkonsolideret virksomhed, der handler med værktøj til håndværkere og private. De fleste af produkterne importereres direkte fra fabrikker i Holland, Tyskland, Østrig, Kina og Taiwan, ved producenter som virksomheden igennem en årrække har haft et godt samarbejde med. Ved at købe direkte fra producenten, uden fordyrende mellemled,  sikrer virksomheden den bedste pris til slutbrugeren.

Pris, kvalitet, leveringssikkerhed og god service er vigtige konkurrenceparametre for Primus Danmark. Virksomheden afsætter sine produkter via salg over internettet, via telefonsalg og ved personligt salg i butikken i Børkop. Primusdanmark har eget lager i Børkop, og i butikken er der mulighed for at se og afprøve de fleste af virksomhedens produkter.

I forbindelse med et planlagt generationsskifte, er der for nyligt kommet en ny ejer ind i virksomheden. Den nye ejer driver i forvejen, med stor succes, en tilsvarende virksomhed, og har herigennem de helt rigtige forudsætninger for at skabe yderligere vækst og udvikling i en i forvejen solid og veldrevet virksomhed.

Virksomheden er beliggende i Børkop, centralt placeret i Trekantsområdet.

Læs mere på: www.primusdanmark.dk.


Indkøb - sortimentsudvikling - ledelse - afsætning

Med reference til bestyrelsen bliver du ansvarlig for alle aktiviteter i selskabet. Din primære opgave bliver at videreudvikle virksomheden og dens kompetente medarbejdere, blandt andet ved at fastholde og udvikle markedspositionen i Danmark, samt udvikle og styrke salget på de nære eksportmarkeder. Du bliver den drivende kraft i at sikre et relevant og stærkt produktprogram, både i forhold til nuværende produktkategorier, men også i forhold at spotte nye og velsælgende produkter. Med stor interesse og forståelse for kunderne og deres behov, deltager du på de relevante messer i Asien og i Europa, hvor du aktivt afsøger markedet efter de rigtige produkter. Du informerer og motiverer dine medarbejdere løbende, og med en moderne lederstil går du forrest i en stærk teamindsats, der sikrer at virksomhedens kunder får de rigtige varer til den rigtige pris og til aftalt tid.

Du vil få en varieret og spændende hverdag, hvor virksomheden ønsker at fastholde nye og eksisterende kunder gennem en professionel indstilling til salg, service og rådgivning.

Du kommer til at arbejde sammen med 6 kompetente og motiverede kollegaer, og du vil få gode muligheder for at gøre en forskel i en virksomhed, der er klar til fortsat vækst gennem en sund økonomi, et stærkt ejerskab og en vilje til at gøre alle kunder til fremtidige ambassadører. Du kan forvente en begrænset rejseaktivitet i størrelsesordenen 20-30 dage om året til messer og leverandører I Europa og Asien.

Leder, entrepreneur, motivator og købmand

Den ideelle kandidat har en relevant teoretisk værktøjskasse, men det er af større betydning, at du er handlekraftig, selvkørende og initiativrig. Det er vigtigt at du selv finder produkterne spændende, at du har en teknisk interesse, og at du har en god forståelse for de kundegrupper som virksomheden henvender sig til. Du motiveres af muligheden for at gøre en forskel i en mindre virksomhed med et stort potentiale, og du glæder dig til at investere både tid og engagement i at gøre en reel forskel. Du er stærk både på det praktiske og det strategiske plan, og du kan dokumenter gode resultater fra lignende opgaver. Du er begejstret for de produkter du arbejder med, og du er god til at give denne begejstring videre til både kunder og kollegaer. Du behersker engelsk i skrift og tale, og det vil være en fordel hvis du taler tysk.

Åbenhed, ansvarlighed og evnen til at kommunikere er afgørende egenskaber. Du er en positiv, robust og initiativrig person, der forstår at få din organisation med dig. Du er vedholdende, og med et stort drive og et smittende engagement går du forrest. Du ser udviklingsmulighederne i teamet og er ikke bange for at give dine medarbejdere ansvar. Du sætter en høj standard for både dig selv og dine medarbejdere, og du trives med en åben og direkte omgangstone. Du har en udpræget sans for at få tingene til at lykkes, såvel internt som eksternt. Din kombination af godt humør, godt købmandskab og vedholdenhed sikrer, at du når dine og virksomhedens mål, samtidig som du sikrer at aftaler overholdes og opgaver afsluttes som planlagt.

Er du klar til det næste skridt i din karriere?

For den rette person vil der være tale om en spændende mulighed i en velindtjenende og innovativ virksomhed. Du vil få både faglige og personlige udfordringer, og din personlige udvikling vil være sikret blandt dygtige og engagerede kollegaer. Du vil naturligvis få fuld opbakning fra bestyrelsen, og gennem en engageret indsats får du mulighed for at præge såvel din egen som virksomhedens udvikling.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår aftales individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Odd L. Johnsen på telefon: +45 29999043 eller på: odd@lyderjohnsen.dk.

Samtaler vil foregå hos LyderJohnsen A/S i Fredericia.

Da vi vurderer de indkomne ansøgninger løbende, bedes du venligst hurtigt at sende din ansøgning og dit CV mærket ”Direktør, Primusdanmark” til: ans@lyderjohnsen.dk.

Husk at anvende den e-mailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.





Jobtitel

Direktør

Virksomhedsnavn

Primusdanmark ApS

Hjemmeside

www.primusdanmark.dk

Sted

Børkop

Læs om LyderJohnsen her

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Børkop

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.