Find job
Teamleder – "Forsyning vedligehold"

Trives du med forandringer, og kunne du tænke dig at tage ansvar for, at Banedanmarks forsyningsstationer er velvedligeholdte, driftssikre og veldokumenterede?

Som teamleder for ’Forsyning vedligehold’ kommer du til at spille en central rolle i at sikre, at vedligeholdelsesopgaver bliver udført, så der kan køre tog til tiden. Med andre ord får du her et job, hvor du ser den direkte effekt af dit arbejde hver dag. Du får desuden en central rolle ved gennemførslen af Banedanmarks outsourcingstrategi.

Strøm, Forsyning Vedligehold er et af 5 teams i Strømsektionen. Teamet har vedligeholdelsesansvar for kørestrøms forsyningsanlæg. Du kommer til at lede 11 erfarne og engagerede medarbejdere. Medarbejdernes konkrete arbejdsopgaver omhandler primært vedligehold af S-banen's omformerstationer. 

Banedanmark har vedtaget at outsource alt vedligehold, og du skal derfor medvirke til at gennemføre outsourcingen af området samtidig med, at du skal sørge for at vedligeholdet bliver udført til det sidste.

Fokus på ledelse og planlægning 

Som teamleder varetager du det faglige og ledelsesmæssige ansvar for dit team på 11 medarbejdere, og du får ansvaret for den direkte ledelse af teamet, hvor du står for MUS og kompetenceudvikling samt for løbende at coache og motivere. Du skal sikre, at de nødvendige kvalifikationer og ressourcer er til stede i teamet. 

Du har ansvaret for såvel den langsigtede ressource- og opgaveplanlægning som bemandingsplan for alle opgaver i dit team. Medarbejderne arbejder meget selvstændigt og er fysisk placeret i København.  

Du har desuden ansvar for styring af eksterne entreprenører i det omfang, de hjælper med at løse vedligeholdelsesopgaverne. 

Ligeledes er du medansvarlig for tæt og konstruktivt samarbejde med de øvrige teams i sektionen. De øvrige teams har forvaltnings- og systemansvaret for Kørestrøm, Forsyning og banens stærkstrømsinstallationer, ansvar for el-driftsledelsen og at udfører vedligehold af køreledningsanlægget.

Det er et af de øvrige teams - Driftsteamet - der har forvaltningsansvaret og bestiller vedligeholdelsesopgaverne til udførsel, på baggrund af de løbende vurderinger af anlæggets tilstand, som udføres af dem eller dit vedligeholdelsespersonale. Det er din opgave at medvirke til at sikre, at tilstandsvurderinger, prioritering af vedligehold, udførsel og dokumentation udføres i overensstemmelse med de procedurer, der er gældende i Banedanmark.  

Leder med solid jernbane-, kørestrøms- eller højspændingskompetence 

Du kommer med en baggrund inden for forvaltning af et teknisk fagområde, vedligehold og/eller produktion, helst indenfor kørestrøms- eller jernbaneområdet. Det er en fordel, at du har en uddannelse indenfor højspændingsområdet. Det kunne være som el-installatør, stærkstrømsingeniør eller lignende. 

Vi forventer, at du lægger vægt på det gode samarbejde i teamet og på tværs af teams i de øvrige afdelinger i Banedanmark. Du er typen, der kan tale med alle – både håndværkeren og direktøren. 

Som leder formår du ligeledes at motivere og engagere dine medarbejdere, og du har overblikket til at lede på distancen. Du er driftssikker og skal kunne sikre motivationen under omstændigheder, der skaber utryghed. Du får tingene afsluttet og har et personligt drive, der smitter af på dine omgivelser. Derudover er du velformuleret og kommunikerer klart til dine medarbejdere såvel som til samarbejdspartnere. 

Løn 

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4. Hertil kommer pension. Der er mulighed for at forhandle tillæg.

Hvis du allerede er tjenestemand, vil du, efter konkret vurdering kunne bevare din tjenestemandsansættelse i lønramme 35, med titel som trafikinspektør.

Ansøgning og kontakt 

Bemærk at dette er et genopslag. Vil du vide mere om stillingen, kan sektionschef Jesper Sejerø Hansen kontaktes i ugerne 26, 27, 28 og 29. I ugerne 31 og 32 kan teamleder Morten Faber Friis kontaktes på 25 23 54 67. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. 

Ansøgningsfrist: 11-08-2019.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg jobbet her” og følger instruktionerne.


I Banedanmark driver, vedligeholder og udvikler vi den danske jernbane. Vi er en statsvirksomhed under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov, til gavn for passager- og godstransporten.

Vi styrer og overvåger togtrafikken og udvikler jernbanen gennem store projekter som f.eks. Signalprogrammet, Elektrificeringsprogrammet, Den nye bane København-Ringsted og andre store anlægsprojekter.

Vores hverdag er præget af et højt fagligt niveau, samarbejde på tværs af fagområder og gode udviklingsmuligheder. Alt dette kan du læse meget mere om på vores hjemmeside www.banedanmark.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.