Find job

Eksportsælgere til Tyskland og Frankrig


Trives du i en sælgerrolle med stor frihed og indflydelse, kan du tage initiativ, og har du viljen til at gøre en forskel? Så søger vi lige nu to dygtige eksportsælgere til henholdsvis Tyskland og Frankrig.

Som eksportsælger bliver det din opgave at vedligeholde og udvikle salget til eksisterende kunder samt opbygge nye kunder på henholdsvis det tyske og franske marked. Hos HT BENDIX A/S får du stor indflydelse på din egen hverdag og et varierende job, hvor du sammen med de øvrige sælgere får ansvaret for hele salgsprocessen og dermed stor gennemsigtighed i forhold til at se effekten af egen indsats. Du bliver en del af et velfungerende team, der arbejder med key accounts, og du får derfor et job, hvor du i høj grad får brug for sprog- og kulturforståelse.

Du varetager alle til salget hørende opgaver, herunder:

  • Kundebesøg
  • Tilbudsgivning og opfølgning
  • Produktudvikling
  • Ordrebehandling
  • Leveringsopfølgning.

Du arbejder tæt sammen med indkøb og resten af organisationen omkring leveringstider, kvalitetskontroller og produktudvikling. Du forstår at arbejde selvstændigt, og du finder, med såvel drive som tålmodighed, de rigtige løsninger. Du arbejder med udgangspunkt fra virksomhedens kontor i Herning med forventeligt 40-60 rejsedage årligt.

Du har salgserfaring med btb-markedet, gerne fra møbel- og køkkenindustrien eller beslægtet, og i en rolle, hvor salgsrollen indeholder såvel interne salgsadministrative opgaver som eksternt salg. Du kan have en kommerciel uddannelse, men vigtigst er det, at du er en relations- og serviceorienteret sælger, som er dygtig til at kommunikere og skabe godt samarbejde med kunderne. Du er resultatorienteret, selvstændig og proaktiv. Du har erfaring med forhandlinger, er dygtig til tal og har flair for teknik. Henholdsvis tysk og fransk på forhandlingsniveau i skrift og tale er et krav.

Du bliver en del af en spændende arbejdsplads, hvor respekt og forståelse for dine kolleger og virksomheden er en naturlig del af hverdagen. HT BENDIX A/S er en dynamisk handelsvirksomhed med en uformel organisation og en humørfyldt omgangstone. Du får frihed til at handle og stor indflydelse på eget ansvarsområde og tilbydes gode udviklingsmuligheder.


HT BENDIX A/S forhandler beslag og andet tilbehør til møbel- og køkkenindustrien. Virksomheden beskæftiger sig udelukkende med salg til professionelle og deres produktprogram som indeholder mere end 10.000 varenumre, omfatter bl.a. greb, hængsler, skruer, hjul, skuffeudtræk, bordben, trådvarer og meget andet. De er kendt for en høj service og god rådgivning og alle opgaver løses ud fra devisen ”Sammen finder vi altid en løsning”. Se mere på www.ht-bendix.dk.


Send din ansøgning til pro&co hurtigst muligt via knappen "Søg jobbet her". Ansøgningerne behandles løbende.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Mette Bloch
mbs@proogco.dk
Tlf.: 96 60 32 05
Tlf.: 31 45 30 40

Ansøgningsfrist: Hurtigst mulig

Læs om pro&co her

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Herning

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.