Find job

Finance Manager

Er du den stærke lederprofil, der kombinerer ”hardcore” regnskabskompetencer med forretning og processer?

I dette job som Finance Manager får du ansvar for at lede og udvikle en økonomiafdeling i forandring. Du mestrer alle de økonomiske og finansielle aspekter, der skal til for at drive og udvikle en økonomiafdeling i en international koncern, hvor forretning, processer og ledelse vil være centrale elementer i din hverdag.

Med reference til og i tæt samarbejde med virksomhedens CFO bliver du som Finance Manager leder for 9 motiverede medarbejdere.

Du får et bredt udvalg af ansvarsområder, der omfatter stort set samtlige discipliner inden for Finance og Accounting. Du vil få ansvaret for, at dit team fungerer optimalt med de mangeartede opgaver, der hører til i en koncerns økonomifunktion. Da virksomheden er inde i en markant forandringsproces og spændende udvikling, får du ansvar for at lede og udvikle procesoptimeringer. Du og dit team bliver således centrale i opnåelsen af virksomhedens mål og strategier.

Blandt dine opgaver vil være:

  • Månedsafslutninger, årsafslutning, periodeafslutninger og balanceafstemninger
  • Ansvarlig for processen omkring årsregnskabsaflæggelse i samarbejde med Finance Controller
  • Implementere og sikre overholdelse af effektive interne kontroller
  • Påtage sig projektlederansvar i forhold til optimering af interne processer
  • Sikring af optimalt udbytte af SAP-implementering og en problemfri go-live, som forventes slut 2020
  • At bidrage positivt og proaktivt i ledelsesteamet og i afdelingen
  • Coaching og udvikling af dine medarbejdere

Positiv personlighed med stærkt faglig kompetence 

Du er kompetent både fagligt og ledelsesmæssigt og har derfor været en del år på arbejdsmarkedet, gerne i en lignende funktion og med min. 3 års ledelseserfaring. Har du i starten af din karriere været et par år hos et revisionsselskab er det en fordel.

Du forstår de tværgående processer inden for alle områder i finans (bl.a. A/P, A/R, credit management m.v.) og kan se, hvor og hvordan de kan optimeres. Du er forretningsorienteret med et internationalt fokus, og har erfaring med rapportering til en udenlandsk koncern og ved, hvad det kan kræve af ekstra ressourcer.

Du har en videregående uddannelse – formentlig på HD/cand.merc. niveau, er superbruger af Excel og har en god forståelse for IT og ERP-systemer og har gerne AXAPTA og SAP-erfaring.

Du er analytisk, struktureret og en dygtig kommunikator. Samtidig kan du samarbejde på alle niveauer i organisationen og fungere som sparringspartner. Du er ambitiøs, ser muligheder baseret på velfunderede analyser og tager initiativ til at handle og forandre. Du taler og skriver flydende engelsk.

Attraktioner

Du får mulighed for at arbejde i en international organisation som oplever vækst. Omgangstonen er uformel i et positivt miljø, der er præget af travlhed og vilje til at prøve nyt. Du vil have mulighed for at sætte dit præg på stillingen og på en afdeling i forandring, og dette i tæt samarbejde med CFO´en.

Kontakt og ansøgning

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Send venligst din ansøgning med CV via linket "Søg jobbet her" nederst på siden. Uagtet ansøgningsfristen behandler vi ansøgninger løbende. Vi beder dig derfor ansøge hurtigst muligt for at sikre, at din ansøgning bliver taget i betragtning. Har du spørgsmål inden da, så kontakt meget gerne Niels Lorenzen på 70 20 12 75. Alle henvendelser behandles fortroligt

Vores klient er det danske datterselskab af en international virksomhed med en lang historik på markedet. Virksomheden beskæftiger et par hundrede medarbejdere i Danmark og har en omsætning på ca. DKK. 1. mia. Virksomheden er inde i en omfattende forandrings- og udviklingsfase for at optimere sin allerede markante position på et meget konkurrencepræget marked.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Storkøbenhavn
Reference: 1906.221
Virksomhed: Anonym

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Storkøbenhavn

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.