Find job

Hegnsinspektør - Trekantområdet


Er du allerede nu Danmarks mest empatiske og karismatiske sælger, og er det tid til at kickstarte din salgskarriere? Du er typen, der altid taler med mennesker. Uanset om du er til fest, er i parken eller hjælper kunder i butikken, kommer du i snak og får folk til at fortælle deres historie. Hvorfor ikke bruge de evner på næste skridt i din karriere som kørende salgskonsulent?

Du skaber alligevel altid relationer i dag, hvor du arbejder. Gør det hos KIBO Sikring A/S

Som det mest naturlige i verden danner du relationer med dine kunder. Du får altid folk omkring dig til at føle sig trygge, simpelthen fordi du er tillidsskabende. Så kom. Bliv en del af KIBO Sikring A/S og få masser af gode dialoger med en masse nye, spændende virksomheder hver dag.

Sælg servicekontrakter og hegnsreparationer

3 dage om ugen starter du bilen og kører ud til kunderne i dit distrikt i Trekantområdet. Hos kunderne laver du inspektion af deres hegn og giver tilbud på at få det udbedret, ligesom du også kaprer vores konkurrenters kunder. Humlen i dit produkt er, at dine kunder får den bedst mulige service og får repareret deres hegn hurtigst muligt.

Med ambitioner kommer målrettet arbejde. Med målrettet arbejde kommer succes

Du er ambitiøs. Det har altid været naturligt for dig at ville være den bedste. Da du var barn, blev du altid 5 minutter efter træning og øvede det perfekte 'Mikkel Hansen'-hopskud eller slog sekunder af din hidtidige bedste 100 meter. Det er bare den, du er. Du vil udvikle dig.

Vi har opnået gode resultater, og vi vil lære dig at gøre det samme

Nu er du klar til næste skridt. Du er vant til at betjene kunderne - det har du gjort masser af gange - men du har måske aldrig fået decideret salgstræning. Det vil du have. Og du vil lære fra kollegaer, der har dokumenteret succes. Og så synes du, at det er fedt at være en del af ungt team, som har det sjovt sammen.

Vi udvikler dig ud fra dit kendskab til dig selv

Du har sikkert erfaring fra detailbranchen, som kanvassælger eller som mødebooker. Men det er dine personlige egenskaber, der gør dig succesfuld hos os. Du ved, hvor du er god og hvor, du kan forbedre dig. For kun ved at kende dine udviklingsområder kan du forbedre dem. Det hjælper vi dig med. Hver dag. Derfor bliver du hele tiden en bedre sælger. Så når du sidder overfor kunden, ved du præcis, hvad du skal tilbyde.

Vi har stillingen klar til dig

Så kom. Fortæl vores kunder om vores produkter. Vi laver tekniske løsninger, der holder tyvene ude og kundernes ting inde. Og vi er sikre på, at det kun er et spørgsmål om ambitioner, hvor du ender, for vi tror på, at innovative, ambitiøse mennesker kan og er forpligtet til at gøre en forskel. Så kom og vær en del af et hold, hvor dine karrieremuligheder hele tiden udvikler sig.

Kendskab til Office-pakken og Navision er et stort plus.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så kontakt os allerede i dag.

Hos KIBO Sikring projekterer, installerer og servicerer vi små og store løsninger inden for mekanisk sikring, elektronisk overvågning samt brandsikring. Vores kunder tæller kongehuset, institutioner, forsyningsselskaber og en lang række virksomheder. Dem hjælper vi med enkle stand alone-løsninger, som fx opsætning af hegn og skydeport, samt store komplekse sikringsløsninger, hvor brandsikring, mekanisk sikring og elektronisk overvågning er integreret i én samlet løsning.

DEDIKATION - Hire for attitude train for skills!


Kontakt os: +45 71 74 74 78.

Brian Frode
Partner
E-mail

Mads Jørgensen
Rekrutteringskonsulent
E-mail


DEDIKATION har rekrutteret ledere, sælgere og specialister siden 2013 med stor succes. Vi er et konsulenthus, der udover rekruttering også beskæftiger os med branding og onboarding. Vi har arbejdet med salg og med sælgere, ledere og specialister i over 20 år, og ved derfor hvad der driver sælgere, og hvad der skal til for, at de trives i en virksomhed. Vi har erfaring med rekruttering, onboarding og 2nd opinion af de skarpeste hoveder til både store og veletablerede virksomheder, samt up-and-coming start-ups med fuld fart på - på tværs af brancher! 

Vi arbejder ud fra tre kerneområder: - Find: Rekruttering og kultur match - Vækst: Optimering og gevinst - Fasthold: Onboarding og resultatskabende.



Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Trekantområdet

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.