Find job

Erfaren modeludvikler

Til vores team Modeludvikling søger vi en skarp kandidat, som brænder for at udvikle modeller, der kvantificerer kreditrisikoen på DLR Kredits udlånsportefølje til brug for såvel forretningsmæssig styring som kapitalopgørelse.

DLR Kredit anvender i dag avancerede IRB-modeller på en del af udlånsporteføljen. Vores nye modeludvikler får både mulighed for at videreudvikle DLR Kredits eksisterende IRB-modeller og for at deltage i udvikling og udrulning af nye modeller på den resterende del af udlånsporteføljen. Herudover arbejder teamet også målrettet på implementering af nye EBA-krav på området.

Om teamet

Du kommer til at indgå i et dedikeret team af økonomer, som har stor viden på området. Arbejdsdagen er præget af en uformel omgangstone, godt humør og servicemindede kolleger. Du kommer til at arbejde med udviklingsprojekter, som ud over kollegerne fra Modeludvikling også involverer de forretningsvendte enheder, Data Management og IT. I DLR Kredit er beslutningsvejene korte, og du er tæt på beslutningsprocessen.

Arbejdsopgaverne omfatter

  • Udvikling af kreditmodeller til estimering af misligholdelses- og tabssandsynligheder
  • Overvågning og validering af modellerne
  • Udarbejdelse af model- og datadokumentation
  • Styrkelse af DLR Kredits generelle model-setup (makrostress, prismodel, ICAAP mv.)
  • Ledelsesrapportering

Du har erfaring med kreditmodeludvikling fra en finansiel virksomhed, og du er bekendt med kapitalkravsforordningen (CRD IV, CRR og EBA-guidelines). Du får mulighed for at præge dit eget job – afhængig af dine kompetencer og kvalifikationer.

Som vores nye modeludvikler har du

  • Gode analytiske evner og en stærk tal- og beregningsmæssig forståelse
  • En veludbygget statistisk værktøjskasse og kendskab til modellering og kapitaldækning
  • En forståelse for at balancere statistiske hensyn med forretningens behov
  • Nysgerrighed og lyst til at sætte dig ind i nye forretningsområder og ny regulering
  • En stærk forretnings- og helhedsforståelse
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Gerne 5 års erfaring fra en lignende stilling med kreditrisiko

Din relevante uddannelse er cand. merc. mat., cand.scient.oecon., cand.polit. eller lignende, hvor statistiske fag har udgjort en vigtig del af dit studie. Endvidere er det et ekstra plus, hvis du har erfaring med programmer fra SAS Institute eller lignende.

Tiltrædelse til oktober

Hvis du har masser af energi, interessen og kompetencerne til at gøre en forskel, er dette et job for dig. Ansættelsesvilkårene er gode, herunder pensionsordning, flekstidsordning, kantineordning, sundhedsforsikring m.m. i henhold til overenskomsten mellem FA og Finansforbundet. Løn efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du rette henvendelse til den eksterne konsulent Thor N. Callesen på tlf. 2128 0596. Arbejdsstedet er Nyropsgade 21, 1780 København V. Din motiverede ansøgning og dit CV skal mærkes ”Erfaren modeludvikler” og sendes snarest til tnc@callesenconsulting.dk. Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt, og DLR Kredit bliver ikke informeret om din identitet uden din forudgående accept. Der interviewes løbende. Tiltrædelse til oktober, men vi venter selvfølgelig på den rette kandidat.


Om os

DLR Kredit er et realkreditinstitut med speciale i udlån til landbrug og erhverv. Vi er ejet af 50 pengeinstitutter. DLR Kredit er udpeget som et systemisk vigtigt finansielt institut og er den femte største selvstændige udlånsvirksomhed i Danmark. På vores kontor tæt på Vesterport Station i København er vi 175 medarbejdere. Vi har desuden tilknyttet 45 vurderingssagkyndige med base rundt i landet.

Du kan finde mere information om DLR Kredit på www.dlr.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København V

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.