Find job

Regnskabschef

Har du en baggrund som revisor, controller eller bogholder? Og er en stilling som regnskabschef det næste naturlige skridt i din karriere?

Hos Lundsøe Køl & Frys bliver du leder af vores økonomifunktion, som udover dig tæller en bogholder. Vi har netop indført Dynamics 365 Business Central – et ERP-system, som du skal være med til at fortsætte implementeringen af.

I denne nyoprettede stilling er du med til at definere vores behov og udnytte de enormt mange muligheder, som vores nye system tilbyder. Så her kan du roligt regne med at blive ekspert i systemet på sigt.

Drift og ledelse af økonomifunktionen

Du bliver en del af ledelsen og er bl.a. med til at optimere rentabiliteten i forretningen, således vi bygger videre på vores nuværende vækstsucces.

Dit ansvar betyder blandt andet, at du:

  • får det overordnede ansvar for vores løbende økonomirapportering til ledelsen, bestyrelsen og virksomhedens finansieringskilder
  • udarbejder regnskaber og budgetter, ligesom du gør klar til årsregnskab i tæt samarbejde med vores bogholder
  • videreudvikler og optimerer økonomifunktionen
  • varetager HR-funktionen
  • deltager i administrative opgaver, herunder bogføring m.m.

Er du klar til nye udfordringer?

  • Du har en relevant regnskabsmæssig uddannelse og har erfaring som revisor, controller eller bogholder.
  • Du er vant til at arbejde med ERP-systemer.
  • Du taler og skriver dansk flydende og gerne engelsk på et rimeligt niveau.

Er du vores nye kollega?

Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV via nedenstående link hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Søren Søe-Larsen på tlf. 9686 1210 eller tlf. 4037 0233. Vi indkalder til samtaler løbende, så tøv ikke for længe med at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om virksomheden

Lundsøe Køl og Frys A/S tilbyder en komplet lager- og logistikløsning indenfor temperaturregulerede fødevarer. Vores sektionsopdelte fryse- og kølehuse i Aalborg (herunder Svenstrup, Nørresundby og Aalborg Havn) samt på Aarhus Havn rummer mulighed for lagring i både korte og længere perioder. Vi er 35 medarbejdere fordelt på vores 4 lokationer og har hovedkontor i Svenstrup J. Læs mere om os her.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Svenstrup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.