Find job

Erfaren allround regnskabsmedarbejder med fokus på finans søges til veletableret virksomhed i Odense


 

Beskrivelse

Som regnskabsmedarbejder bliver du en del af en økonomifunktion på i alt 10 medarbejdere, som håndterer virksomhedens regnskaber for både handel og ejendomme. Du vil have ansvaret for dine egne opgaver, samtidig med at du bliver en del af et hold, der løfter i flok. Derudover vil der være gode muligheder for at påvirke arbejdsgange og processer. Du vil assistere og sparre med virksomhedens regnskabschef og finansielle controller. 

Arbejdsopgaver

  • Finans
  • Bogføring
  • Betalinger
  • Afstemninger
  • Periodiseringer
  • Deltage i måneds- og årsafslutning
  • Ansvar for fakturascanningssystem
  • Deltagelse i projekter og optimering
  • Backup for kollegaer
  • Ad hoc

Om virksomheden

Her er tale om en veletableret handels- og ejendomskoncern i Odense, der har eksisteret i mere end 30 år. Virksomheden beskæftiger ca. 30 medarbejdere, som arbejder i et uformelt og dynamisk miljø med fokus på et højt internt og eksternt serviceniveau. Fra virksomhedens side tilbydes der gode personaleforhold med pension, sundhedsforsikring og fleksible arbejdstider.

Personlige kompetencer

Du formår at arbejde selvstændigt såvel som i teams. Du har et godt overblik og kan håndtere mange opgaver af gangen. Derudover besidder du god forretningsforståelse og sans for at levere gode resultater. Du er fleksibel og giver en hånd med, hvor der er behov. Desuden er du servicemindet og proaktiv. Du er nysgerrig, lærenem og har lysten til at udvikle dig.

IT-kompetencer

Du er en erfaren bruger af et eller flere økonomisystemer

Uddannelse og erfaring

Allround regnskabserfaring er vigtigere end uddannelse

Sprog

Lettere engelsk i skrift og tale

Kontaktpersoner

Søren Christiansen og Nikita Nielsen

Ansøgningsproces

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

Job ID / 3313 
Kontrakt type / Fast stilling 
Arbejdstid / Fuldtid 
Løn / Løn efter kvalifikationer 
Sted / Odense C 
Ansættelsesstart / Efter aftale 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Odense

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.