Find Job
Erfaren konsulent til strategisk projekt

Vil du være med på et spændende strategisk projekt om udbud og kontraktstyring samt koordinere opdatering af tekniske udbudsdokumenter?

Som en af Danmarks største bygherrer har Banedanmarks bygherredivision Anlæg etableret en tværgående sektion, og hertil søger vi en erfaren konsulent. Du bliver en del af en sektion der bl.a. arbejder med kontraktstyring og har ansvaret for udførelse og implementering af vores strategiske projekt om ’effektive udbud og kontraktstyring’. Vi er også ansvarlige for løbende koordinering og opdatering af Banedanmark Anlægs tekniske udbudsdokumenter.

Vi er lige nu i gang med at definere fremtidens kontraktstyring inden for fornyelses- og anlægsprojekter på jernbanen, men vi skal bruge en ny kollega, der med sin erfaring og viden kan bidrage både til udviklingen af enheden og til det daglige arbejde med processer og dokumenter indenfor udbud og kontraktstyring.

Du vil blive en del af stabsenheden Kontrakter og Politisk Sekretariat, der også omfatter opgaver inden for politisk sagsbehandling, økonomi, sap support, facilitering workshops og processer samt yder support af vores divisionsdirektør.

I enheden er vi 12 ambitiøse, akademiske medarbejdere. Tonen er uhøjtidelig, og vi værdsætter en humoristisk tilgang i en ofte travl hverdag. I teamet er der et professionelt og socialt samarbejde, gode muligheder for faglig sparring samt en ledelsesstil, der lægger vægt på tillid og ”frihed under ansvar”. Vores enhed refererer til divisionsdirektøren. Du vil få en bred kontaktflade og mulighed for at arbejde på tværs af både Anlæg og resten af Banedanmark.

Du får arbejdssted i vores nybyggede hovedkontor i København, dog kan der forekomme rejsedage til vores kontor i Fredericia.  

Projektledelse, udbudsprocesser og facilitering

Som konsulent hos Kontrakter & Politisk sekretariat får du ansvaret for at løbe vores strategiske projekt om effektive udbud og kontraktstyring i mål. Det er vores ambition at udvikle og standardisere udbud og kontraktstyring på tværs af divisionen i større omfang. Du vil være med til at præge denne proces i samarbejde med dine kollegaer i Kontrakter & Politisk Sekretariat. Vi glæder os til at høre dine input og høre om dine erfaringer, da vi altid søger den bedste løsning for forretningen.

Vi skal derfor opdatere Anlægs interne udbudsprocesser og beskrive sammenhængene til øvrig Banedanmark, herunder Banedanmarks juridiske afdeling. Vi skal kommunikere klart og implementere ændringerne i Anlæg.

Vi deltager også i projekternes udbudsstrategi og deltager i samarbejde med øvrige sektioner i Anlæg i vores løbende dialog med markedet.

Du får også ansvaret for løbende at koordinere og opdatere Anlægs udbudsdokumenter, fx de generelle arbejdsbetingelser, udbudskontrolplaner m.m. Det bliver din opgave at høre de relevante fagpersoner i Anlæg og indarbejde de samlede ændringer i dokumenterne.

Baggrund med afgivelse af tilbud, projektleder eller lignende

Du har en akademisk uddannelse, gerne erfaring med tilbudskoordinering, markedsanalyse, projektledelse eller facilitering fra anlægs-, bygge- eller transportbranchen. Det er vigtigt, at du er nysgerrig på at forstå vores forretning.

Du får spændende opgaver i en travl organisation, derfor er det vigtigt, at du arbejder selvstændigt med opgaverne samtidig med at du involverer relevante parter. Du trives med at samarbejde på tværs af en organisation og skabe relationer.

Da du skal samarbejde med mange forskellige faggrupper lægger du vægt på at være imødekommende og løsningsorienteret. Du skal kunne formulere dig let og forståeligt både skriftligt og mundtligt. Du planlægger i vidt omfang selv din arbejdsdag, så det er vigtigt, at du er struktureret og har overblik.

Løn

Du ansættes i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt stabschef Tine-Marie Samson Markussen. Send os din ansøgning og dit cv snarest muligt, idet vi løbende indkalder til samtale.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg jobbet her” og følger instruktionerne.

Ansøgningsfrist: 05-08-2019.

Kontakt os

Tine-Marie Samson Markussen
Sektionschef
E-mail: tmsm@bane.dk
Tlf. +45 82 34 91 51
Mobil: +45 26 82 45 00


I Banedanmark driver, vedligeholder og udvikler vi den danske jernbane. Vi er en statsvirksomhed under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov, til gavn for passager- og godstransporten.

Vi styrer og overvåger togtrafikken og udvikler jernbanen gennem store projekter som f.eks. Signalprogrammet, Elektrificeringsprogrammet, Den nye bane København-Ringsted og andre store anlægsprojekter.

Vores hverdag er præget af et højt fagligt niveau, samarbejde på tværs af fagområder og gode udviklingsmuligheder. Alt dette kan du læse meget mere om på vores hjemmeside www.banedanmark.dk.
 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies on StepStone

We use cookies for statistical purposes and to make our website more user-friendly. Cookies are set by StepStone and our partners. If you click through to the page, you accept that cookies will be set for these purposes. Read more here about how we use cookies, as well as how you can opt out of cookies. You can withdraw consent at any time by deleting cookies.