Find job

Funktionschef til råstofområdet og bæredygtig udvikling i Region Sjælland

Vil du arbejde for bæredygtig udvikling i Region Sjælland? Brænder du for at vore fælles råstoffer udnyttes ansvarligt, og at vi fremmer grøn omstilling og bæredygtig ressourceanvendelse? Har du erfaring med personaleledelse, politisk betjening, kommunikation og netværksopbygning? Så er du måske vores nye chef for enheden for Bæredygtig Udvikling.

Et lederjob med indflydelse på den grønne omstilling og råstofområdet

Du vil som funktionschef i Regional Udvikling få masser af muligheder for at præge fremtiden for Region Sjælland. Vi kæmper for at vores region skal være et attraktivt sted at leve, arbejde og drive virksomhed. Her har enheden for Bæredygtig Udvikling en central rolle, særlig i forhold til regionernes myndighedsopgaver på råstofområdet, klima og den grønne omstilling.

Du bliver chef og personaleansvarlig for en enhed med 10-15 dygtige og engagerede medarbejdere, hvor der bliver lagt vægt på et godt samarbejde og et positivt arbejdsmiljø. Du vil få ansvaret for at sætte dagsordenen og indsatserne på råstofområdet og for den grønne omstilling i Region Sjælland. Du skal gå forrest og motivere og inspirere dine medarbejdere og samarbejdspartnere til at levere holdbare løsninger på et højt prioriteret område. Som funktionschef vil du referere til direktøren for Regional Udvikling og indgå i ledelsesteamet i Regional Udvikling.

Dine vigtigste opgaver:

  • Daglig ledelse af enhedens medarbejdere, herunder at skabe motivation, udvikling og arbejdsglæde i enheden
  • Samarbejde med den øvrige ledelse i Regional Udvikling
  • Politisk betjening, herunder afholdelse af borgermøder

En naturvidenskabelig profil med lederambitioner

Uddannelse som ingeniør, geolog eller cand.scient. er relevant for stillingen. Det er en fordel, hvis du har ledelseserfaring enten fra det offentlige eller private samt erfaring med myndighedsopgaver. Viden og erfaring fra råstofområdet eller inden for miljø og klima vil også være en fordel. Opgaverne foregår i tæt samspil med andre myndigheder, borgere og aktører. Derfor lægger vi vægt på, at du evner at skabe gode relationer til eksterne parter og kommunikere klart og tydeligt.

Dine vigtigste kompetencer:

  • Du har et højt engagement og stor gennemslagskraft
  • Du har politisk tæft
  • Du tænker naturligt i strategiske helheder, samtidig med at du bevarer et skarpt blik for detaljen.
  • Du følger opgaverne helt til dørs
  • Du trives i en travl og omskiftelig hverdag med skiftende dagsordener

Hvorfor er denne stilling dit næste lederjob?

Vil du være en del af et udviklende fagligt miljø med engagerede kolleger og et godt arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæde, trivsel og medindflydelse er højt prioriteret? Trives du bedst med afvekslende arbejdsopgaver og en udadvendt kontakt til omverden? Er dit næste karriereskridt et lederjob med gode muligheder for efteruddannelse og tilknytning til et ledernetværk?

Så er du muligvis på vej til at søge dit næste job, som i øvrigt ligger bekvemt i Regionshuset i Sorø blot 45 minutters kørsel fra hovedstadsområdet.

Du ansættes på fuld tid pr. 1 oktober 2019 eller hurtigst muligt derefter. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne i ny løn i Region Sjælland.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte direktør Carsten Krabbe tlf. 6025 5902 eller nuværende funktionschef Hanne Møller Jensen tlf. 2134 0875, hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen.

Ansøgning

Send os en motiveret ansøgning og dit CV via vores rekrutteringssystem senest d. 11. august.

Første samtalerunde finder sted d. 19 august. En evt. anden samtale vil finde sted torsdag d. 22. august, hvor der også vil blive afholdt et testforløb af de indkaldte kandidater.

Kontaktperson(er):

Navn: Carsten Krabbe
Stilling: Direktør
Email: cakra@regionsjaelland.dk
Mobile: 60255902

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 18.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Sorø

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.