Find job

Telenor søger Head of Project Management

Står ledelse øverst på din agenda, når du skal sikre leverancen i komplekse IT-projekter? Evner du at bygge bro på tværs af forretningen og skabe en platform for ”co-creation”? Brænder du får projektledelse og muligheden for at arbejde arbejde mere agilt og effektivt? Har du teknisk og forretningsmæssig forståelse? Så er det dig vi søger som ny Head of Project Management, i Telenor Danmark.

Du kan bringe vores IT-organisation helt ind i kernen af Telenor

I Telenor Danmark har vi en klar ambition om at tilbyde vores kunder en radikal enklere og digital forretningsmodel. For at kunne lykkes med det, er vi nødt til at ændre måden vi arbejder på – både i forhold til vores samarbejdsmodeller og i vores tilgang til at drive de mange komplekse projekter, der løber gennem vores IT-organisation i Technology divisionen. Derfor søger vi nu en leder til vores Project Management-team, der kan gå forrest i at bringe vores IT-organisation helt ind i kernen af Telenor Danmark – det er her du kan gøre en forskel sammen med os!

Som Head of Project Management i BSS Delivery i Telenor Danmark, får du her muligheden for at sætte dig i front for et fantastisk dygtigt team og udnytte det store potentiale for at arbejde mere agilt og effektivt i vores samlede IT-projekt set-up, samt bygge endnu bedre bro med vores to Commercial divisioner og samarbejde om at sikre den bedst mulige leverance i Telenors IT-projekter.

Som Head of Project Management får du 5 kerneopgaver:

  • Du går som leder forrest for at skabe den rette platform for ”co-creation” med forretningen, øvrige business units i Telenor Group og på tværs af vores IT-partnere
  • Du opbygger ”best in class” projektledelseskompetencer- og metoder hos dit team
  • Du bringer en mere agil tilgang til vores samlede projekt set-up
  • Du får integreret et BSS-leverance ansvar med eksisterende funktioner og roller i Telenor
  • Du er en central sparringspartner for vores Director i BSS Delivery ift. at sikre leverancen af Telenors IT-projekter

Du vil få en snitflade mod store dele af vores organisation og færdes blandt mange forskellige teams og mennesketyper i Telenor. Du vil derfor blive en stærk og vigtig driver i vores rejse mod at implementere det rette projekt set-up, som skaber mest mulig værdi for netop Telenor.

For dig handler det mere om outcome end output

Dine tidligere jobtitler er ikke afgørende for os – vigtigst er at du kommer med stærke lederkompetencer og solid erfaring med projektledelse, så du kan skabe de rette rammer for dit team, så de er i stand til at levere på projekter med høj IT-kompleksitet. Du brænder for projektledelse og for løbende at optimere måden vi samarbejder på, så det skaber mest mulig værdi for Telenor. Blandt dine styrker er også din evne til at coache andre til selv at tage ansvar. Som person er du udadvendt og god til at etablere nye relationer. Din erfaring har lært dig hvornår du skal støtte, og hvornår du skal stå fast og udfordre med nye idéer. Du kommer til at fungere som en betroet rådgiver for topledelsen i Telenor og facilitator af beslutningsprocesserne, så du kommer selvsagt med en god kommunikativ værktøjskasse og er vant til at kommunikere på mange niveauer på tværs af organisationen. Endelig har du en eminent evne at skabe resultater gennem tværgående samarbejde og stakeholder management – ligesom du sætter barren højt og stræber efter konstant at forbedre og udvikle dig selv, dit team og dine omgivelser.

Derudover håber vi at du kan nikke genkendende til følgende:

  • Du har flere års erfaring med ledelse af komplekse IT-projekter i et dynamisk miljø
  • Du kan løfte og forbedre den måde, hvorpå vi sikrer IT-leverancer i organisationen
  • Du har teknisk indsigt, som du er god til at kombinere med din helheds- og forretningsforståelse
  • Du har stærke kvalifikationer indenfor projektstyring igennem ledelse, leverandørstyring og stakeholder management
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk

Hvem er vi? 

Glæd dig til et spændende job i en global virksomhed i rivende udvikling, hvor vi oprigtigt ønsker at dyrke faget ”projektledelse”. I vores project management-team har vi ansvaret for vores BSS-leverancer i Technology, herunder at sikre, at alle aspekter omkring governance er adresseret og at de løsninger vi udarbejder er forankret på tværs af organisationen. Vi har mange eksterne snitflader vi skal bringe sammen i de tekniske leverancer vi er en del, men det er netop vores dynamiske hverdag og de mange snitflader der giver os en afgørende rolle. Som Head of Project Management, bliver du ansvarlig for et stærkt team af 10 yderst kompetente projektledere i vores BSS Delivery-team. Vores team er præget af en uformel tone, engagement og professionalisme. Hos Telenor har du mulighed for at præge din egen hverdag og udvikle dit job og dine muligheder. Du vil blive en del af en moderne organisation med højt til loftet, der tager hånd om vores medarbejdere og kunder – i vores rejse på at blive mest effektive sammen, på tværs af afdelinger, divisioner og Telenor Group.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Bang Mathiasen, Director for BSS Delivery på JMT@telenor.dk. Jens holder en velfortjent sommerferie fra 5. juli til og med d. 29. juli, hvorfor han kontaktes bedst på mail – og forvent at der lige kan lidt længere end normalt inden han svarer på din henvendelse.

Du er også meget velkommen til at søge stillingen via linket her på siden.

Vi glæder os til at mod tage din ansøgning senest 14. august 2019.


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og en af verdens største leverandører af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 8 lande, og på verdensplan hjælper vi 208 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.500 medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Aalborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.