Find job

Dygtig bogholder søges til dynamisk IT-virksomhed i København


Beskrivelse

Som bogholder vil du varetage det daglige bogholderi i en ambitiøs og dynamisk IT-virksomhed i det centrale København. Sammen med virksomhedens CFO, Regnskabschef og en ekstern konsulent vil du udgøre virksomhedens økonomifunktion. Det er derfor vigtigt, at du har gode samarbejdsevner såvel som en selvstændig tilgang til dine opgaver. Med din arbejdserfaring fra lignende stillinger vil du være i stand til at sikre kvalitet i driften samt bidrage til at optimere arbejdsprocesserne i bogholderiet.

Dine opgaver omfatter:

Arbejdsopgaver

  • Daglig bogføring af transaktioner
  • Bogføring af løn
  • Kreditorstyring
  • Debitorstyring, herunder fakturaer og betalinger
  • Moms
  • Fakturering
  • Afstemninger
  • Periodiseringer
  • Assistere med månedsrapportering
  • Deltage i implementering af nyt ERP-system
  • Ad-hoc

Om virksomheden

Her er tale om en spændende IT-virksomhed, som har eksisteret siden 1999 og som igennem de seneste år har oplevet en stor vækst. Virksomheden beskæftiger i dag 70 medarbejdere og er i gang med en professionaliseringsproces, som også omfatter økonomifunktionen. Der eksisterer en frisk, behagelig og uformel atmosfære i virksomheden, og der lægges vægt på godt samarbejde på tværs af organisationen. Fra virksomhedens side tilbydes gode personaleforhold såsom pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning som omfatter både morgenmad, frokost, frugt og snacks.

Personlige kompetencer

Som person er du imødekommende, struktureret og har gode samarbejdsevner. Derudover er du serviceminded, grundig og er i stand til at håndtere kompleksitet uden at miste overblikket. Du forstår at være proaktiv, tager ansvar for dine opgaver og evner at holde fokus på detaljen. Derudover formår du at arbejde målrettet og struktureret i et arbejdsmiljø, hvor kvaliteten står i højsædet.

IT-kompetencer

Du har flair for IT. Erfaring med Navision Dynamics er en fordel.

Uddannelse & Erfaring

Erfaring er vigtigere end uddannelse.

Sprog

Dansk og engelsk på højt niveau.

Kontaktpersoner

Torben Jørgensen og Kristine Lorentzen.

Ansøgningsproces

Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.

Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.

Job ID / 3318 
Kontrakt type / Fast stilling 
Arbejdstid / Fuldtid 
Løn / Løn efter kvalifikationer 
Sted / København 
Ansættelsesstart / Hurtigst muligt 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.