Find job

Personlig assistent søges til vores gode kollega i Miljøstyrelsen, Organisation & Digitalisering

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet og den danske myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. 
Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 900 medarbejdere, fordelt med ca. 500 arbejdspladser på vores hovedkontor i Odense og ca. 400 fordelt på vores lokale enheder rundt om i landet. Vi er i gang med at opbygge en helt ny organisation, der bygger på et stærkt fundament, hvor nye medarbejdere blander sig med erfarne medarbejdere. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne, ører og hænder på natur og miljø i Danmark.

I Miljøstyrelsen skal vi bruge en kontorfunktionær, som behersker almindelige kontorfærdigheder og samtidig har et skarpt blik i helt bogstaveligste forstand.

Begrundelsen er den simple, at vi har en medarbejder med et synshandicap, som har brug for en personlig assistent, som kan bistå i de opgaver, hvor der kræves et par velfungerende øjne. Af arbejdsopgaver, som den personlige assistent kommer til at udføre kan nævnes:

Opgaver:

  • Journalisere og fremfinde sager i diverse ESDH-systemer (fx Captia, F2, Teamshare)
  • Tidsregistrering i tidsregistreringssystem (mTime)
  • Registrering i IndFak og RejsUd
  • Oplæsning af papirer på dansk og engelsk
  • Praktiske kontoropgaver
  • Ledsagelse ved møder i og uden for Miljøstyrelsen
  • Øjne til at se på, hvad der sker på skærmen i de tilfælde, hvor de kompenserende programmer ikke slår til.

Den personlige assistent skal derfor have kvalifikationer, som opfylder ovenstående, herunder IT-kundskaber og erfaren bruger af MS Office og internettet. Du skal kunne genkende dig selv som:

Kvalifikationer:

  • Pålidelig og pligtopfyldende
  • Humoristisk og omgængelig anlagt
  • Etisk og som kan hjælpe på en respektfuld måde
  • Kvalitetsbevidst og med sans for detaljen.

Løn og ansættelsesvilkår 

Stillingen som personlig assistent er gennemsnitlig på 30 timer om ugen. Der forventes, at du er fleksibel med hensyn til arbejdstidens tilrettelæggelse.

Tjenestestedet vil være Odense C, hvor vi pt. er delt på tre lokationer.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner.

Yderligere oplysninger 

Spørgsmål om stillingen kan rettes til specialkonsulent Erik Vind Frost, tlf. nr. 21 32 89 44 eller funktionsleder Bente Nielsen, tlf. nr. 22 24 63 60.

Sådan søger du stillingen 

Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 4. august 2019.

Vi planlægger at holde samtaler tirsdag den 13. august 2019.

Du kan forud for en evt. samtale blive bedt om at udfylde test og/eller forberede en case.

Du kan læse mere om Miljøstyrelsen på www.mst.dk.


Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Vi er statslig myndighed for natur, vand og miljø og arbejder for at sikre en bæredygtig balance mellem beskyttelse af natur og miljø, benyttelsen af naturressourcer og gode rammer for borgere og virksomheder. Vejen til en rig natur, et sundt miljø, og gode, grønne rammer for borgere og virksomheder går via åbenhed og dialog, for vi tror på, at de bedste miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle interessenter. Dialog med kommuner, borgere, erhvervsliv og andre myndigheder er centralt i vores arbejde. Miljøstyrelsen har ca. 900 medarbejdere fordelt på hovedkontoret og 10 enheder over hele landet.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Odense C

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.