Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Lagerchef

Har du tyngde og tæft til at tage ansvar for et lager med 30 medarbejdere og kigge kulturen og rutinerne efter i sømmene – samt skabe de nødvendige forandringer?

Velkommen til din nye arbejdsplads

Vi er en virksomhed med 80+ medarbejdere, der beskæftiger os med salg af produkter og services til en lang række lande. Vi holder til i Nordsjælland, hvor du bliver lagerchef for 30 ansatte og har selskab af 2 administrationsmedarbejdere på lagerkontoret. Derudover kommer du til at sparre og samarbejde med 4 andre teamledere.

Skab en bæredygtig kultur – og et effektivt lager

Du arbejder ca. kl. 8-16, og din opgave er kort og godt at skabe en forandringskultur, der kan danne grobund for effektiviseringer af vores lager. Med lidt flere ord:

  • Du ser kulturen og vanerne på lageret grundigt efter i sømmene og lægger en strategi for de forbedrende tiltag, der skal til, for at holdånden kan trives. Vil du sætte et nyt hold eller benytte bestemte ledelsesværktøjer, har du den øvrige ledelses opbakning.
  • Du effektiviserer vores arbejdsgange, fx med implementering af lean, og du finder værktøjerne til at skabe overskuelighed og system i de handlingsplaner, der skal hjælpe os med at nå vores nye mål.
  • Du hopper i arbejdsskoene og sætter dig ind i hele virksomhedens maskineri – fra det konkrete og lavpraktiske til det mere overordnede. Fx har vi indført et barcode-system, som du også skal blive fortrolig med.
  • Du står for den daglige og ugentlige ledelse, herunder tavlemøder, performancemål, vagtplanlægning og ad hoc-opgaver.
  • Du visualiserer dine planer og mål for den øvrige ledelse, så de kan følge med i ikke bare din dag-til-dag-ledelse, men dine langsigtede strategier.

En spændende udfordring med stor opbakning

Din udfordring i jobbet bliver at visualisere dine visioner og tiltag for medarbejderne, så der kommer opbakning omkring dine idéer. Vi forventer, at du selv har eller finder de værktøjer, der skal til for at gennemføre en sådan forandring – men til gengæld har vi også stor respekt for din faglighed, ligesom du har ledelsens fulde opbakning.

Vi fejrer vores succeser

Vi er et sted, der anerkender indsatsen, ikke kun resultatet, og vi ved, at Rom ikke blev bygget på 1 dag. Dog kan vi godt garantere, at der bestemt ikke er langt fra tanke til handling her – vi er faktisk rigtig gode til at agere hurtigt på en god idé. Og resulterer de gode idéer – eller den langvarige indsats – i et ekstragodt resultat, holder vi os ikke tilbage fra at fejre med champagne og kage.

En erfaren og kompetent profil

For os er en god leder en, der både kan anerkende og tage de nødvendige konflikter. Vi forestiller os endvidere, at du har:

  • en uddannelse inden for logistikområdet
  • kvalifikationer fra en lignende stilling, hvor du har opnået resultater gennem målrettet ledelse
  • praktisk erfaring fra lagerdrift, gerne som chef, hvilket indebærer, at du er fortrolig med omgangstonen
  • gode planlægningsevner og et udpræget strukturgen – hvis du sværger til bestemte planlægningsværktøjer, er vi åbne for nye måder at arbejde på
  • gode IT-kundskaber, og at du er administrativt dygtig.

Er du interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mette Markussen på 7245 9147. Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent
Mette Markussen

Tlf. +45 72 45 91 47

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Nordsjælland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.