Find job

Teknisk økonom til Vejdirektoratets økonomiområde

Brænder du for systemteknik og økonomistyring? Har du fokus på at sikre rigtige tal i systemerne? Leder du efter et sted, hvor du kan få nye udfordringer og udvikle dig indenfor statslig økonomistyring? Så er du måske vores nye tekniske økonom.

Vi søger en teknisk økonom, der brænder for at understøtte økonomi- og budgetstyring i en politisk kontekst, og som har mod på at løfte opgaven sammen med resten af Vejdirektoratets økonomiområde.

Vi arbejder målrettet på at fastholde og udvikle vores resultater inden for god økonomistyring for at sikre, at samfundet får maksimalt udbytte af de midler, der prioriteres til vejinfrastruktur i Danmark.

Dine opgaver:

Vi tilbyder en stilling, hvor du vil få ansvaret for opgaver i økonomisystemet SAP relateret til det tekniske setup omkring vores økonomistyring i Vejdirektoratet. Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt og blandt andet omfatte:

  • Tekniske opgaver i form af kørsel af fællesomkostninger, upload af faktisk forbrug, versionering af budgetter samt vedligehold af diverse SAP-hierarkier, stamdata mm
  • Deltage i udarbejdelsen af budget- og udgiftsopfølgning samt en flerårige økonomistyring
  • Bidrage med konceptuel forståelse og udvikling af model til fordeling af fællesomkostninger
  • Bidrage til udvikling af vores generelle økonomistyring
  • Generelt bidrage til afdelingens samlede opgaveløsning, samt servicering af Vejdirektoratets ledelse.

Om dig:

Du kan have en akademisk og samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse som fx, cand.polit., cand.merc., cand. scient. pol. eller lignende, du kan være kontorfunktionær eller du kan have anden relevant uddannelse. Det vigtigste er, at du brænder for systemteknik og økonomistyring, har en interesse for styring i statsligt regi, og er parat til at sætte dig ind i nye ting og levere resultater af høj kvalitet i tæt samarbejde med kollegaer i økonomiområdet og resten af Vejdirektoratet.

Dine øvrige kvalifikationer:

  • Du er analytisk skarp og har interesse og flair for tal
  • Du har tekniske snilde og god systemforståelse
  • Du har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt
  • Hvis du har prøvet kræfter med SAP før, er det en fordel, men ikke et krav.

Om os:

Vejdirektoratet har ansvaret for at planlægge, anlægge og drive statsvejnettet, som består af motorveje, hovedlandeveje og mange af landets broer – i alt cirka 3.800 km vej. Trafikken er stigende, og der er efterspørgsel efter udbygning af vejinfrastrukturen.

Du bliver ansat i Vejdirektoratets budgetafdeling, som består af 11 dygtige og dedikerede medarbejdere. Vores hverdag er præget af store og små udfordringer og i perioder højt tempo. Vi lægger stor vægt på et godt og konstruktivt samarbejde med respekt for den enkeltes input, og vi prioriterer generelt socialt sammenhold og en god balance mellem arbejdsliv og fritid.

Dine løn- og ansættelsesvilkår:

Du indplaceres som akademiker eller kontorfunktionær afhængig af uddannelsesmæssig baggrund med løn efter overenskomst, og med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Dit ansættelsesområde vil være Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i budgetafdelingen på adressen Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal, 1577 København V.

Læs mere:

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Rasmus Bjørnsen på telefon 6193 0583 (fra 5. august) eller medarbejder Søren Rode Nielsen på telefon 7244 3467 (fra 2. august).

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest søndag den 11. august 2019. Vi forventer at afholde samtaler i perioden 16. - 23. august.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg jobbet her” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.


I Vejdirektoratet er vi med til at skabe fremtidens infrastruktur i Danmark. Vi er et stort hold af fagligt engagerede medarbejdere, der arbejder innovativt sammen med hele vejsektoren for at skabe de bedste løsninger, der kan få mennesker og varer nemt og sikkert frem.

Vi tager hånd om dagligdagens trafikale udfordringer, planlægger og styrer nogle af landets største og mest komplekse anlægsprojekter, mens vi har et vågent blik på morgendagens udvikling med fx selvkørende biler.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.