Find job

Marketing Manager

Vi søger en Marketing Manager, som naturligvis har stærke faglige kompetencer og interesser inden for marketing og kommunikation.

Du skal lede og udvikle vores lille marketingteam (3 personer) til glæde og gavn for de mange arrangører, vi samarbejder med, og de mange billetkøbere vi sælger billetter til. Du skal på en og samme tid være professionel, kreativ og serviceorienteret, men også krøllet, personlig og dedikeret. Vi har brug for en kollega, som har både lysten og evnerne til at tage aktiv del i de mange daglige arbejdsopgaver, men som også formår at strukturere og udvikle vores mere højt-flyvende idéer og projekter.

Du bliver i jobbet en del af vores ledergruppe – og forventes her at bidrage til den generelle, overordnede ledelse, drift og ikke mindst udvikling af vores virksomhed.

Vi synes selv, vi arbejder inden for verdens bedste branche, og jobbet i vores marketingafdeling må være et af de absolut bedste, der findes. Men vi stiller også høje krav til os selv og hinanden. Vi forventer, at du er oprigtig dedikeret, fleksibel og engageret, får en masse fra hånden samtidig med, at du nyder arbejdsdagen i selskab med de bedste kolleger.

Kompetencer

Din uddannelsesmæssige baggrund og dit lange CV har vi den største respekt for – men det er ikke det afgørende. Erfaringer, idéer, interesse og lyst til kommunikation, marketing, sociale medier, live-events og billetformidling er nogle af nøglerne til denne stilling.

Mange bolde i luften, visuel sans, energisk og udadvendt, robust, selvstændig, stærk til at prioritere, strukturere og ordentlig – er nogle af de begreber, som vi håber, beskriver dig. Og endelig – erfaringer med og kendskab til Google Analytics, pixels, tracking, Adobe InDesign, Photoshop, CMS-systemer, PowerPoint og HTML – er bestemt relevant og brugbart.

Opgaver og ansvar

Listen er helt sikkert lang og kan hurtig blive længere, men en række af opgaverne er disse:

  • Markedsføre vores services og produkter overfor vores eksisterende og potentielle arrangører – både via diverse materialer, onlineplatforme og på møder
  • Udarbejde og opdatere salgs- og kampagnematerialer
  • Udarbejde og udsende – men også udvikle og forbedre – vores nyhedsbreve til både arrangører og billetkøbere
  • Overvåge og optimere vores website og forskellige SoMe-platforme – herunder sikre arrangør-bannere, statiske informationer og egne taktiske kampagner
  • Følge op på og eksekvere den aftalte markedsføring i de samarbejdsaftaler vi har med arrangørerne
  • Deltagelse i vores internationale marketingnetværk
  • Rapportering og analyse af diverse webstats, sociale medier, partnerskaber og kampagner
  • Bidrage til, sikre og drive en åben og transparent intern kommunikation
  • Igangsætte, implementere eller styrke generelle Ticketmaster-projekter på tværs af teams
  • Udvikle, etablere og drive eksisterende og nye kommercielle partnerskaber
  • Implementere og styrke en fælles ”tone of voice”
  • Udvikle og drive vores generelle stærke ry og rygte, positionering i branchen og offentligheden
  • Ledelse, sparring, support over for kolleger i marketingteamet, men også kollegerne i resten af organisationen

Interesset?

Send en kort ansøgning og dit CV hurtigst muligt – men seneste d. 15. august til Jakob: jakob.lund@ticketmaster.com I tvivl? Så gi’ endelig Jakob et ring på 21621501.

Og husk det gode gamle råd, som også virker i en ansøgning – ”Don’t tell them you are fúnny – make them laugh...”


Om Ticketmaster

Ticketmaster Danmark sælger først og fremmest billetter på vegne af danske arrangører over hele landet – og indenfor alle typer af genrer og arrangementer. Vi arbejder med salg, økonomi, marketing, products og service overfor både arrangører og billetkøbere. Vi hed tidligere Billetnet, men har for et par år siden skiftet navn til Ticketmaster, idet vi er en del af den internationale virksomhed Ticketmaster og Live Nation Entertainment.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Frederiksberg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.