Find job

Shipping Supervisor

LINDBERG er en dansk familievirksomhed grundlagt i Aarhus i 1986. LINDBERG har et unikt mindset i den internationale brilleverden og er en af de største internationale virksomheder indenfor designorienterede high-end briller.

Innovation er et nøglepunkt hos LINDBERG, som har revolutioneret design af briller, og udvikling er deres stærkeste kompetence. Der insisteres på originalitet og topkvalitet i alt hvad de foretager sig – hvilket understreges af 98 designpriser. LINDBERG designer, udvikler, producerer og sælger brillestel til udvalgte samarbejdspartnere i 138 lande.

LINDBERG beskæftiger ca. 850 medarbejdere med mere end 20 nationaliteter. Der lægges vægt på at beholde kompetencerne in-house, og er derfor en organisation med dybt specialiserede teams, som samarbejder for at skabe unikke produkter til optikere og forbrugere world-wide.

Til at sikre den høje kvalitetsstandard i forsendelsen søger vi en engageret og praktisk orienteret Shipping Supervisor.

High-end Brand - Aarhus

Med reference til virksomhedens Shipping Manager og som en del af forsendelsesteamet, bliver du ansvarlig for, at al produktpakning og forsendelseshåndtering i forsendelsen bliver udført med omhu og en særlig høj kvalitetsstandard. Din nøgleopgave er at sikre, at alle varehåndteringer, som kommer via forsendelsen, afspejler LINDBERGs eksklusive brand samtidig med at alle deadlines overholdes.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det forventes, at du har praktisk erfaring med pakkeri, forsendelse, transport eller lignende. Hvis du tidligere har arbejdet med håndtering af eksklusive varer samt komplekse forsendelsesopgaver og dertilhørende dokumenter, er dette en stor fordel. Du har erfaring med Office-pakken, og kendskab til Dynamics AX vil være et plus.

Dit mindset er altafgørende, og det er vigtigt at du forstår, at alt hvad der håndteres og sendes ud fra forsendelsen, skal levere den samme eksklusive helhedsoplevelse af LINDBERG hver gang. Som person er du omhyggelig og løsningsorienteret. Du trives med at være den, som har overblikket og sikrer at alle deadlines overholdes, og opgaverne bliver løst på bedst mulig vis. Du tør tage ansvar og er coachende og motiverende i din stil. Du er en del af holdet og er ikke bange for selv at tage fat i såvel store som små opgaver.

Det forventes, at du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand til virksomheden i Aarhus. Da der er tale om en international virksomhed, forventes det, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale på højt niveau.  

Arbejdstiden vil normalt være kl. 8-16, dog skal du være indstillet på fleksibilitet, når dette kræves.

Du tilbydes en ansvarsfuld rolle i en dansk familievirksomhed med et global mindset og et eksklusivt brand. Du bliver en del af en international arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø og dygtige kolleger.

Vi opfordrer til at søge snarest, da ansøgningerne bliver behandlet løbende

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent Charlotte Gry, Sensu A/S på +45 27 85 67 30.

For yderligere information om LINDBERG se www.lindberg.com.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Aarhus

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.