Find job

Rekrutteringskonsulent

DEDIKATION mangler branchens bedste rekrutteringskonsulent, til at hjælpe med at løse rekrutteringsopgaver for spændende virksomheder. Faste opgaver inden for rekruttering med alt hvad processen byder på; job & kompetence profil, search efter kandidater, telefonscreening og resten kender du sikkert. Vi mener selv, at DEDIKATION er en sand fornøjelse at arbejde for og sammen med. Så hvis du er relationsskabende, kvalitetsbevidst, empatisk og et dybt professionelt geni, så fortsæt endelig læsningen her. DEDIKATION har nemlig fart på, og derfor behøver vi din hjælp!

Den rette kandidat:

Vi forstiller os, at du i dag sidder som konsulent i en rekrutteringsvirksomhed. Alternativt kommer du med en lederbaggrund og har qua din erfaring, ansat et markant antal kommercielle profiler og ønsker nu at træde ind i et moderne fællesskab, hvor humor, åbenhed og det sociale er vigtigt! Derudover er du formentlig:  

  • Ihærdig, vedholden og opfølgende  
  • Sætter høje standarder for dig selv og dine omgivelser 
  • Procesorienteret, struktureret og grundig 
  • Kommerciel tænkende og generelt nysgerrig på dansk erhvervsliv.

Hvad er opgaverne: 

Du vil få en alsidig hverdag i et højt tempo, dine arbejdsopgaver vil blandt andet byde på de her spændende udfordringer:   

  • Search af kandidater ud fra en job- og kompetenceprofil
  • Telefoninterview
  • Kandidatinterview
  • Udarbejdelse af kandidatindstillinger
  • Brug af adfærdsprofiler, tests, tilbagemeldinger mm.
  • Indhentning af referencer
  • Løbende kandidatopfølgning 

Hvorfor så lige DEDIKATION? 

Fordi vi tilbyder at du kan blive en del af et konsulenthus i fremgang, hvor du løbende vil udvikle dig og dit eget personlige brand:  

  • En plads på holdet i et kommercielt fællesskab ? 
  • Frihed under eget ansvar ? 
  • Et uhøjtideligt og udviklende arbejdsmiljø ? 
  • Grundløn og en attraktiv bonusmodel  
  • Et team med innovative ideer og ingen frygt for at tænke anderledes
  • En frokostordning - hvor vi har fokus på sundhed og velvære
  • En lokal bordtennisklub - hvor du virkelig for mulighed for at vise din vilje til at vinde og udfordrende attitude!
  • Fredagsbar hver fredag - med eller uden alkohol

Hvem er DEDIKATION:   

Siden 2014 har vi arbejdet under sloganet ”Hire for attitude, train for skills”, når vi finder kommercielle profiler til vores kunder. Vi har stærk erfaring med rekruttering, onboarding og 2’nd opinion af de bedste kandidater på tværs af brancher, og vi er i evig forandring i en digital hverdag, hvor vi skræddersyer rekrutteringsløsninger til vores kunder.   

Men ovenstående er ikke det, der adskiller DEDIKATION fra andre virksomheder!   

DEDIKATION består af et hold af originaler, der alle arbejder sammen om et fælles mål: at lykkes og at skabe vækst. Samhørigheden gør fællesarrangementer, træningsdage (man har vel et nytårsfortsæt eller to) og spontane fællesspisninger til en naturlig del af virksomheden, og i kombination med en hverdag fuld af grin og smil bliver DEDIKATION stedet, hvor sjove inputs, stærk faglig viden og stor professionalisme samles. 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt - vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte DEDIKATION på 71747478 eller kontakt@dedikation.dk.  

DEDIKATION – Hire for attitude, train for skills!  

DEDIKATION har rekrutteret ledere, sælgere og specialister siden 2013 med stor succes. Vi er et konsulenthus, der udover rekruttering også beskæftiger os med branding og onboarding. Vi har arbejdet med salg og med sælgere, ledere og specialister i over 20 år, og ved derfor hvad der driver sælgere, og hvad der skal til for, at de trives i en virksomhed. Vi har erfaring med rekruttering, onboarding og 2’nd opinion af de skarpeste hoveder til både store og veletablerede virksomheder, samt up-and-coming start-ups med fuld fart på - på tværs af brancher! 

Vi arbejder ud fra tre kerneområder: - Find: Rekruttering og kultur match - Vækst: Optimering og gevinst - Fasthold: Onboarding og resultatskabende



Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.