Find Job

Supporter til Customer Center

Vil du være en del af en nordisk fintech-virksomhed, hvor opsparing og investering er drivkraften?

Nordnet søger en kollega med stor interesse for investering og et kæmpe servicegen. Du skal være i stand til at yde kundeservice i verdensklasse, og det er derfor vigtigt, at du er dygtig til at lytte, knuse problemer og optimere processer.

Jobbet

I vores Customer Center har vi den direkte dialog med vores kunder. Vores ansvar er at sikre positive kundeoplevelser. Vi skal sikre os, at vores kunder får værktøjer og inspiration til at tage næste skridt i deres investeringer. Derfor giver vi os tid til hver enkelt kunde.

Vi søger en selvstændig og struktureret kollega, som er klar til at tage et stort ansvar og hvis servicegen altid skinner igennem på e-mails og på telefonen, så vores kunder får den bedste behandling. Det er en forudsætning, at du har en grundlæggende forståelse for investering, men forstår, at vi ikke yder rådgivning til kunderne, da vi ikke har rådgiverlicens.

Arbejdsopgaverne:

  • Give vores kunder en god og professionel service via telefon og e-mail.
  • Løse de udfordringer, som vores kunder kontakter os omkring.
  • Løbende holde dig opdateret på alle vores produkter, værktøjet og informationsmateriale, så du kan fortælle om dem til vores kunder.
  • Vidensdeling med kollegaer er vigtigt, så vi hele tiden kan forbedre os.
  • Optimere processer, som kan forbedre kundeoplevelsen.

Det forventes også, at du engagerer dig i vores lokale projekter og bidrager med gode idéer til, hvordan Nordnet kan blive endnu bedre. Du bliver en del af et team på i alt 17 mand, som refererer til Head of Customer Center & Private Banking.

Passer vi sammen?

Omfavner du ansvar og er du fuld af gåpåmod, og ser du muligheder frem for begrænsninger, så er det et rigtig godt udgangspunkt for et samarbejde med os. Du skal have entreprenørånd gemt i dig samt have viljen til at påvirke forretningen og til at udvikle dig. En baggrund som bankrådgiver er en fordel. Vi forventer at:

  • Du er finansøkonom/bachelor eller har en anden relevant uddannelse inden for økonomi/finans.
  • Du har interesse for investering.
  • Du arbejder selvstændigt og effektivt – ingen opgave er for lille eller stor for dig.
  • Du er fleksibel og har en stor arbejdskapacitet.
  • Du agerer hurtigt og overholder deadlines.
  • Du trives i et travlt og dynamisk miljø.
  • Du er flydende i dansk skrift og tale og har et højt niveau i engelsk, som er vores koncernsprog. 
    Det er også en fordel at kunne begå sig på svensk, da hovedparten af vores ansatte i Nordnet er svenskere.

Det tilbyder vi dig

Nordnets Customer Center & Private Banking er hjertet af virksomheden. Det er her du lærer mest omkring alle vores processer, produkter og tjenester. Og så er det her, at du kommer tættest på kunderne.

Nordnet DK er en filial af Nordnet AB. I Danmark sidder vi 40 engagerede kolleger der er Nordnets ansigt ud ad til. Vi værner om vores talenter, så har du viljen til at udvikle dig, så har vi viljen til at hjælpe dig. Åben kommunikation, kreativitet og engagement er vigtige dele i hverdagen på kontoret.

Nordnet er en digital bank for investering og opsparing, som dækker Sverige, Danmark, Finland og Norge. Med fokus på brugervenlighed, tilgængelighed, et bredt udbud og lave priser giver vi vores kunder mulighed for at opfylde målene for deres opsparing. Besøg os på www.nordnetab.comwww.nordnet.sewww.nordnet.nowww.nordnet.dk eller www.nordnet.fi.

 Spørgsmål og ansøgningsfrist

For mere information er du velkommen til at kontakte Christine Helligsø (Christine.Helligso@nordnet.dk – mobil: 20 97 21 00). Du søger stillingen ved at klikke på Apply længst nede på denne side.

Sidste ansøgningsdag: Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Ansættelsesform: Fuldtid.

Startdato: Hurtigst muligt.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies on StepStone

We use cookies for statistical purposes and to make our website more user-friendly. Cookies are set by StepStone and our partners. If you click through to the page, you accept that cookies will be set for these purposes. Read more here about how we use cookies, as well as how you can opt out of cookies. You can withdraw consent at any time by deleting cookies.