Find job
Grafisk designer til Banedanmark

Vil du være med til at styrke vores synlighed og visuelle kommunikation?

Vi søger en grafisk designer med stærke digitale kompetencer, som skal være med til at styrke vores synlighed og udvikle vores visuelle kommunikation på tværs af platforme.

Visionerne for Banedanmark rækker ud i fremtiden med strategien om at levere den mest moderne jernbane i Europa − en jernbane i digital topform. Jernbanen er en miljøvenlig transportform og med elektrificeringen af jernbanen bliver den endnu mere grøn. Det er godt for klimaet.

Vi ønsker at højne kendskabet til vores rolle i samfundet, hvad vi arbejder og står for. Derfor skal vi løbende kommunikere om indsatser og resultater. Det gør vi ved at være åbne, offensive og synlige og ved at skabe relevant indhold på tværs af medier og kanaler. Som grafisk designer kommer du til at spille en væsentlig rolle i virkeliggørelsen af vores vision.

Om jobbet

  • Udrulle og implementere vores nye visuelle identitet.
  • Designe og udvikle både off- og online materiale til alt fra fysiske skilte til SoMe-opslag.
  • Udvikle, opdatere og vedligeholde diverse præsentationer.
  • Foretage billedredigering og udvælgelse af billeder.
  • Udvikle kampagneidentiteter, bannerpakker, webelementer og skabeloner.
  • Lave grafisk opsætning af adskillige digitale formater til vores digitale platforme.

Om dig

  • Du er en holdspiller, en god kollega og sætter en ære i det gode samarbejde.
  • Du har flere års erfaring som grafisk designer eller art director. Gerne fra en stor organisation, bureau eller lignende. Du skal kunne dit håndværk, og ikke være ked af at lave både store og små opgaver. Du kan kort sagt arbejde med alle slags formater, fx HTML5-bannere, SoMe-filtre og annoncer på storformater til diverse outdoor. Og så har du erfaring med at sende ting til tryk samt have dialog med trykkeriet.
  • Du er nysgerrig og tilegner dig hurtigt den nyeste viden inden for design og grafik. Du kan både kæmpe og gå på kompromis, for at nå i mål med et produkt, som vi alle kan være stolte af, samtidig med, at det fungerer over for de relevante målgrupper.
  • Du er skarp og sætter dig hurtigt ind i komplekst stof og formår at oversætte det til visuelle formater og fortællinger.
  • Kendskab til Motion Graphics, animation og videoproduktion er en fordel.

Du bliver en del af Kommunikationsafdelingen, som består af 20 engagerede og dygtige kolleger, der rådgiver om kommunikation og presse, arbejder med sociale medier, events og kampagner. Vi sørger for, at naboerne langs banen får besked i god tid, når vi arbejder på banen, holder borgermøder, arbejder med visuel identitet og vores digitale platforme – internt og eksternt.

Løn og ansættelsesforhold

Som grafiker ansættes du i henhold til overenskomst for grafiske arbejdere i Staten.

Hvis du er akademiker, ansættes du efter AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommunikationschef Katja Dahlberg eller Kommunikationskonsulent Anne Kasper (ferie 1.8.19 – 12.8.19).

Ansøgningsfrist: 25-08-2019

Katja Dahlberg 

Kommunikationschef
mail: kdhl@bane.dk
tlf. 31 19 32 44


I Banedanmark driver, vedligeholder og udvikler vi den danske jernbane. Vi er en statsvirksomhed under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov, til gavn for passager- og godstransporten.

Vi styrer og overvåger togtrafikken og udvikler jernbanen gennem store projekter som f.eks. Signalprogrammet, Elektrificeringsprogrammet, Den nye bane København-Ringsted og andre store anlægsprojekter.

Vores hverdag er præget af et højt fagligt niveau, samarbejde på tværs af fagområder og gode udviklingsmuligheder. Alt dette kan du læse meget mere om på vores hjemmeside www.banedanmark.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.