Find job

Brand manager til slikportefølje i Toms Gruppen

Har du gejsten og lysten til at sætte dit præg på vores slikportefølje? Så byder vi på kreative muligheder i et udfordrende produktionsmiljø, med mulighed for at påvirke hele porteføljen. Kom og brug din erfaring som Brand manager og din P&L-indsigt til at udvikle slik i nye spændende formater og smagsvarianter.

Velkommen til Toms Gruppen  

Du bliver en del af vores Marketing- og Innovationsafdeling, der består af 20 ansatte, hvor du indgår i et mindre team på 4, der har ansvar for Toms porteføljen. Her får du et tæt samarbejde med vores marketing manager og ansvar for vores slikportefølje, som bl.a. dækker over stærke ikoniske produkter inden for lakridser, blandede slikposer og stænger.

I afdelingen er vi på en rejse, hvor vi arbejder mod at være mere kommercielle i alle tiltag. Så her er en spændende chance for at spille en rolle i den proces og være med til at drive os i en positiv retning,” fortæller marketing manager Camilla Gregers.

Udvikl din portefølje og find de rigtige løsninger 

Som brand manager styrer du din portefølje, udarbejder strategier og arbejder med produktudvikling. Du laver nye emballager, udarbejder nye produkter og driver og løser de sideløbende projekter fra start til slut, samtidig med at du bruger din erfaring og indsigt til at vælge de rigtige løsninger. Du arbejder med hele værdikæden og er bl.a. i løbende dialog med Supply Chain og Salg for at sikre, der er værdi i projekterne. Helt konkret vil du:

  • deltage i produktudviklingsprocessen, herunder idegenerering, businesscase, produktbriefing, udvikling af emballager samt go to market-plan
  • udvikle og implementere den årlige Brandplan med NPDer
  • analysere og omsætte markedsdata og forbrugertrends til tiltag
  • tage ansvar for budget og P&L.

Selvstarter med glimt i øjet

Som person er du analytisk og talstærk af natur, ligesom du evner at holde overblikket over rigtig mange igangværende projekter. Nøglen til succes i denne stilling er din handlekraftige natur, for du er en nysgerrig selvstarter, som tager ansvar for vores fremtid.

  • Du er uddannet cand.merc., HD-A eller tilsvarende kombineret med 5+ års erfaring fra en lignende stilling, gerne med ansvar for styring af egen portefølje.
  • Du har gode projektlederevner, og det er en fordel, hvis du har erfaring med category management eller brand management.
  • Du har flair for købmandskab og forståelse for P&L inden for FMCG.
  • Du er hjemmevant i Office-pakken, især Excel og PowerPoint.
  • Du er flydende på skrift og i tale på engelsk samt har god forståelse for de nordiske sprog.

”Vi leder efter dig, som har ben i næsen og et glimt i øjet. Du er fx klar til at gå til Salg og stille kunderelevante spørgsmål, fordi du ønsker at forstå hele værdikæden og sikre den bedste lancering. Samtidig har du en kreativ tilgang til opgaverne og forstår, at vi skal sælge oplevelser, glæde og hygge” slutter Camilla.

Send din ansøgning og dit CV via linket herunder hurtigst muligt. Forventet ansættelsesstart d. 1. oktober.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte marketing manager Camilla Gregers på cga@tomsgroup.com.

Ansøgningsfrist: 31-08-2019


Toms Gruppen A/S

Fortællingen om Toms er fortællingen om næsten hundrede år med stolt håndværk, flid og fremsynethed. Det er fortællingen om ikoner som Toms Guld Barre, Kæmpe Skildpadde og Yankie Bar. Og så er det fortællingen om den originale smag, gode råvarer og høj kvalitet. 

Hos Toms har vi store ambitioner, og i ægte Victor B. Strand-ånd ser vi muligheder frem for begrænsninger. Vi er stolte af vores historie samtidig med, at vi ser nødvendigheden i at forny os og følge med de krav, som både forbrugere, forhandlere og medarbejdere stiller til os. 

Toms ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Ballerup og Hvidovre

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.