Find job

Driftsleder

LP-Kolding A/S søger en ambitiøs og motiverende driftsleder, der har lyst til at arbejde i en virksomhed i vækst.

LP-Kolding har 26 medarbejdere med placering i Kolding – virksomheden producerer tanke og procesudstyr i rustfri stål til kunder i hele Europa. Produktionen foregår i eget værksted, hvor der cirka er 20 engagerede rustfri smede samt 2-4 lærlinge.

For yderligere information henvises til www.lp-kolding.dk.

Med reference til den administrerende direktør og som en del af ledergruppen får du en spændende og varieret hverdag, dine opgaver bliver blandt andet:

  • Personaleledelse i værkstedet
  • I samarbejde med ledergruppen at organisere produktionen, hvilket også kan betyde
    fremstilling ved underleverandører/samarbejdspartnere
  • Løbende opfølgning på de igangværende projekter
  • Løbende effektivisering af værkstedet med fokus på Lean samt andre forhold
  • Kvalitetssikring
  • Sikring af godt og sikkert arbejdsmiljø i værkstedet
  • Optimering af processer/procedurer f.eks. ved IT-værktøjer/tavler
  • Skabe god kultur i værkstedet samt forståelse for samarbejde på tværs
  • Afholde tavlemøder for løbende at skabe trivsel gennem effektivisering.

Den rette kandidat

Vi forventer, at du har en uddannelsesmæssig baggrund med god teknisk forståelse, samt flair for personaleledelse og produktion i værkstedet.

Desuden er du en proaktiv person, der involverer dig i tingene, og er ikke bange for at tage fat. Du bidrager derfor også gerne med forslag og idéer til optimering af forretningen, arbejdsrutiner og systemer.

Vi tilbyder et job med stor mulighed for selv at tilrettelægge hverdagen, og med høj grad af frihed under ansvar.

Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgning

Passer ovenstående på dig bedes du venligst sende en ansøgning – vedlagt CV – via nedenstående ansøgningslink. Yderligere spørgsmål kan rettes til Mogens Feld-Andreasen på +45 2887 5060.

Ansøgningsfrist den 18. september, samtaler foretages løbende.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Kolding

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.