Projektleder - til ambitiøs entreprenør- og ingeniørvirksomhed, A/S Ajcon Entreprenør- og Ingeniørfirma | StepStone
Find job

Projektleder - til ambitiøs entreprenør- og ingeniørvirksomhed

Til vores entrepriseteam i Vejle søger vi en projektleder med en bygningsingeniør eller konstruktørmæssig baggrund.

Ajcon har specialiseret sig i byggetekniske løsninger indenfor byggeri til fødevarer, transport, catering og medicinalindustrien, og vi bygger overalt i Danmark. Så hos os bliver du en del af en ambitiøs vækststrategi.

Som projektleder i Ajcon får du ansvaret for byggeprojekter fra indkøb, kontrakter med underentreprenører, overholdelse af kvalitet og tid samt det økonomiske ansvar for projektets gennemførelse. Kort sagt er du nøglepersonen mellem bygherre, myndigheder, Ajcons egen tegnestue og under entreprenører i hele byggeforløbet.

Om dig

  • Du har minimum 5 års erfaring indenfor erhvervsbyggeri
  • Du har et godt overblik og har evnen til at imødegå de daglige udfordringer, du bliver stillet overfor.
  • Du har et godt kendskab til AB18 og ABT18 samt de kvalitets-, miljø- og sikkerhedskrav, der stilles til ledelse af en professionel byggeplads.
  • Du formår at holde fast på dine ideer over for både interne som eksterne samarbejdspartnere.
  • Som person er du resultatorienteret og udadvendt, viser inspiration og samarbejdsvilje.
  • Du er systematisk, energisk og har et godt humør.
  • Du trives i et team med fart over feltet og en uformel omgangstone.

Om Ajcon

Hos Ajcon bliver du en del af en spændende virksomhed i vækst. Vi tilbyder et inspirerende arbejdsmiljø med en uformel tone og gode kollegaer med stærk faglighed. Tempoet er højt, vores ambitioner ligeså, og vi lægger derfor stor vægt på teknisk kvalitet i byggeriet.

Om stillingen

Der er tale om en fast stilling med attraktiv løn og aftalevilkår. Vi ønsker stilingen besat hurtigst muligt.

Send din ansøgning og CV via "Søg jobbet her" hurtigst muligt.
 

Læs mere om Ajcon på www.ajcon.dk - eller find os på Facebook og LinkedIn.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Vejle

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.