Teknisk Chef/Vedligeholdelseschef til kageproducent, Jobindex A/S | StepStone
Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Teknisk Chef/Vedligeholdelseschef til kageproducent

Hos Coronet Cake Company søger vi en løsningsorienteret og initiativrig chef til vores værksted og vedligehold.

Søde fristelser siden 1931

Fra at være et lille bageri i København for mere end 70 år siden har Coronet Cake Company i dag udviklet sig til en af de største kageproducenter i Skandinavien. Vores fuldautomatiske bagerienheder og naturlige råvarer sikrer, at vi hvert år producerer omkring 100 forskellige smagsoplevelser til både ind- og udland.

Vi er i en forandringsproces, så du kan se frem til at indgå i optimeringen af vores processer, værktøjer og metoder.

Jobbet

Som Teknisk Chef får du ansvaret for drift, vedligehold og udvikling af virksomhedens samlede produktionsapparat – herunder bygninger og bygningsinstallationer. Du og din afdeling har også ansvaret for tekniske projekter, herunder indkøb og installation af nyt udstyr og nye processer.

I tæt samarbejde med dygtige kollegaer med el-, automations-, og mekanisk orienteret baggrund, skal du hjælpe os med at sikre en effektiv drift samt udvikling af vores produktionsudstyr. I teamet hjælper vi hinanden, så du bliver også en del af det daglige vedligehold. Her er tale om en ny stilling.

Dine opgaver bliver blandt andet

  • Udvikle/optimere afdelingen med henblik på bedre og billigere ydelser til produktionen.
  • Stå for ledelse og udvikling af afdelingens medarbejdere.
  • Deltage i ledergruppen & i HACCP-gruppen.
  • Ansvar for de eksterne leverandører af tekniske ydelser.
  • Indgå i og deltage i det tekniske samarbejde sammen med de andre bagerier i koncernen.
  • Ansvar for at afdelingens budget følges og overholdes.

Om dig

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende funktion, og har en uddannelsesmæssig baggrund som automationstekniker, elinstallatør, maskinmester eller har en anden beslægtet fagteknisk uddannelse med stor automationsteknisk erfaring. Hvis du ikke allerede har ledelseserfaring, skal du have lysten og den faglige ballast til at gå forrest. Du er operationel, initiativrig og løsningsorienteret, ligesom du er god til at forstå procestekniske sammenhænge. Derudover er det vigtigt, at du som person trives i en hverdag, hvor forandringer er et vilkår.
Desuden forventer vi at du:

  • Har god erfaring med fejlfinding, reparation og optimering af produktionstekniske anlæg
  • Besidder en god erfaring med PLC-styringer/programmering
  • Kommunikerer med alle, og har en positiv tilgang til opgaver og kolleger
  • Supportere produktionen, så maskinernes oppetider er så gode at produktionen lever op til fastsatte KPIér.
  • Systematisk og planlagt vedligehold gennemføres og dokumenteres.

Det vil ydermere være en fordel hvis du har erfaring med afvejningssystemer, printudstyr og it.

Vi tilbyder

Gode muligheder for at udvikle dine færdigheder som automationstekniker, i et meget selvstændigt og afvekslende job, hvor frihed under ansvar er en grundlæggende værdi.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jannie Jensen på 7245 9045.

Vi kalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest 8. september via nedenstående link. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket i denne annonce, kommer ikke i betragtning.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Coronet Cake Company er en del af Givesco-koncernen. Du kan læse mere om vores produkter på www.coronet.dk.

Kontaktperson

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Jannie Schacht Halling Jensen

Tlf. +45 72 45 90 45

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Viby Sjælland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.