Regnskabsmedarbejder til Danmarks største administrator af almene boliger, KAB | StepStone
Find job

Regnskabsmedarbejder til Danmarks største administrator af almene boliger

Er du fuld af god energi – og har en forkærlighed for tal og regnskaber? Så er det dig, vi søger til håndtering af økonomien i en række af vores byggesager.

Hvad bliver du en del af?

Du bliver en del af KAB´s Center for Byggeri og Byomdannelse. Centret har ansvaret for gennemførelse af nybyggeri samt større og mindre renoveringsprojekter fra ideudvikling til afsluttende eftersyn.

Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og har en årlig omsætning på kr. 1,5 mia. kr. Økonomiteamet består af 14 medarbejdere, og du vil indgå i et fagligt og udviklingsorienteret miljø med dygtige kollegaer og gode muligheder for faglig sparring.

Dine ansvarsområder

Din primære opgave er at udarbejde budgetter, regnskaber og budgetopfølgning samt at sikre afrapportering og opfølgning. Du vil herudover få en række opgaver inden for fakturabehandling, indberetning til myndigheder og lignende.

Dette kræver, at du er omhyggelig og ser kompleksitet og forskellighed som en positiv udfordring og ikke mindst en mulighed for at lære nyt. Du skal have sans for detaljer og sætte en ære i at levere et godt produkt til vores kunder.

Det er en fordel – men ikke et krav - at du har kendskab til den almene boligbranche. Det ses ligeledes som et plus, at du som person har gåpåmod og ønsker at være en del af et team og få løst opgaverne i fællesskab. Stillingens opgaver spænder vidt, så uanset om du har flere års erfaring, eller du er nyuddannet, vil der være rig mulighed for faglige udfordringer og udvikling.

Vores forventninger til dig er, at du:

  • Er uddannet inden for økonomi
  • Er god til it, særligt Excel
  • Trives med at indgå i forpligtende teamsamarbejde
  • Er initiativrig og løsningsorienteret
  • Er selvstændig, struktureret og analytisk
  • Er god til at formulere dig, og er hurtig til at danne dig et overblik.

Hvad tilbyder vi?

KAB er en virksomhed med fokus på dialog, gennemskuelighed, ansvarlighed og fornyelse, hvor forskellighed værdsættes højt. Dine kommende kolleger er fagligt engagerede og nærværende, og omgangstonen er uformel og positiv.

Vi tilbyder et udfordrende job i en stor virksomhed, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil få en spændende og afvekslende hverdag, hvor videndeling og sparring er afgørende for, at vi opnår gode resultater.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst mellem BL-Danmarks Almene Boliger og HK-privat samt lokalaftale. Derudover har vi betalt frokostpause, sundhedsordning, kantineordning, massageordning m.v.

Vil du høre mere om stillingen?

Er du velkommen til at kontakte byggeøkonomichef Susan Luxhøj Mortensen på tlf. 33 63 11 88 eller mobil 21 79 60 81.

Søg stillingen inden ansøgningsfristen udløber 16. september 2019. Tiltrædelse er snarest muligt. Du skal være indstillet på, at der benyttes personlighedstest i forbindelse med rekrutteringen.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.