HR-jurister – centralt placeret og store udfoldelsesmuligheder, Banedanmark | StepStone
Find job
HR-jurister – centralt placeret og store udfoldelsesmuligheder

Er du en god forhandler, og har du godt styr på personalejura og kollektiv arbejdsret? Hvis du også kan drive proces- og udviklingsopgaver med juridisk indhold, så er det dig, vi har brug for!

I Banedanmark står vi lige nu og mangler to HR-jurister til individuel og kollektiv arbejdsret. Det er centralt placeret stillinger, hvor du får rig mulighed for at udfolde dig fagligt. Du kommer tæt på mange beslutninger og dine synspunkter og viden bliver vægtet. Du får mulighed for at prøve det hele, og bliver en del af et team på fire, der i det daglige sparrer og deler viden.

Du vil skulle bruge dine juridiske kompetencer i en stor og spændende organisation, som er i fuld gang med en transformationsproces for at blive klar til drive ’Fremtidens jernbane’. Vi skal i de kommende år gennemgå og forny vores HR-politikker, og det vil være et arbejde, der kræver, at du er god til at forhandle og kan samarbejde med SU-organisationen og de faglige organisationer.

Dine arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver omfatter konkrete sager lige fra rådgivning om personalejuridiske emner til forberedelse og gennemførsel af tjenstlige samtaler og afskedigelser. Vi har en del lokalaftaler, som løbende skal gennemses og fornys, og vi skal have formuleret vores HR-politikker, så de understøtter den transformationsproces, vi er midt i.

Vi forhandler med de faglige organisationer og tillidsrepræsentanter både ved indgåelse af lokalaftaler og udarbejdelse af HR-politikker og ved behandling af personsager. Banedanmark har medarbejdere, som arbejder henover alle døgnets timer. Derfor fylder spørgsmål om arbejdstidsregler, flekstid og rådighedsvagter en del.

Vi hjælper organisationen med at fortolke lov- og aftalestof, f.eks. arbejdstids- eller hviletidsregler. Sammen med vores HR-partnere vil du komme i tæt dialog med vores ledere på daglig basis, og her er det vigtigt, at du ikke kun servicerer, men i høj grad rådgiver. Det er dig, der er den juridiske ekspertise i de opgaver, du får, uanset om det gælder personsager, større og mindre forhandlingsopgaver eller generel rådgivning om personalejuridiske forhold og regler.

Udvikling og effektivisering af arbejdsgange og processer

Vi har fokus på, hvordan vi kan udvikle og effektivisere vores arbejdsgange og processer, og dermed bidrage til mere forretningsorienteret administration. Det bliver en vigtig del af dit job i Banedanmark, at du bidrager i denne udvikling og anvender din juridiske- og organisatoriske viden til at drive processerne og forbedre vores compliance. Du skal derfor have lyst til at arbejde i zonen mellem jura og forretning. Det kræver, at du tænker i helheder, og kan understøtte analyser eksempelvis på løn- og arbejdstidsområderne.

Erfaring fra det offentlige og fokus på forretningsbehov

Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.(jur.), og du har god erfaring med personaleområdet inden for det offentlige herunder erfaring med at udvikle HR-politikker. Du er god til at forhandle med SU-organisationen og de faglige organisationer. Du er funderet i juraen, men tænker også ud over den.

Som person er du mulighedsøgende og har blik for de helhedsorienterede løsninger. Du balancerer empati og tålmodighed samtidig med, at du holder dig inden for de overordnede rammer.

Du evner at skære igennem og tager aktiv del i de svære medarbejdersamtaler. Du tør udfordre forretningen og holde fast i HR’s professionelle holdning.

Løn

Du ansættes i henhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om jobbet, så er du velkommen til at kontakte sektionschef Hanne Møller. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg jobbet her".

Arbejdssted:
Region Hovedstaden

Stillingstype:
Fuldtid

Ansøgningsfrist:
16-09-2019


I Banedanmark driver, vedligeholder og udvikler vi den danske jernbane. Vi er en statsvirksomhed under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov, til gavn for passager- og godstransporten.

Vi styrer og overvåger togtrafikken og udvikler jernbanen gennem store projekter som f.eks. Signalprogrammet, Elektrificeringsprogrammet, Den nye bane København-Ringsted og andre store anlægsprojekter.

Vores hverdag er præget af et højt fagligt niveau, samarbejde på tværs af fagområder og gode udviklingsmuligheder. Alt dette kan du læse meget mere om på vores hjemmeside www.banedanmark.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.