Selvstændig regnskabsassistent på deltid søges til vækstende arkitektvirksomhed i København , ProSelection | StepStone
Find job

Selvstændig regnskabsassistent på deltid søges til vækstende arkitektvirksomhed i København

Selvstændig regnskabsassistent på deltid søges til vækstende arkitektvirksomhed i København.

Beskrivelse

Som regnskabsassistent bliver du en del af et ungt team i en dynamisk arkitektvirksomhed. Du vil blive virksomhedens eneste regnskabsmæssige ressource, hvorfor du vil arbejde meget selvstændigt med dine arbejdsopgaver. Der vil være stor variation i opgaverne, da de omfatter alle de regnskabsmæssige opgaver samt andre administrative opgaver. Der er gode muligheder for at sætte dit eget præg på rollen. Stillingen er en deltidsstilling på 25-32 timer om ugen.

Opgaverne består af:

Arbejdsopgaver

  • Bogføring
  • Debitor- og kreditorstyring
  • Lønkørsel
  • Moms
  • Finans
  • Måneds- og årsafslutning
  • Administrative opgaver
  • Ad hoc.

Om virksomheden

Her er tale om en ambitiøs og professionel arkitekt- og rådgivningsvirksomhed, som er i rivende vækst. Virksomheden har eksisteret i syv år og beskæftiger knap 15 medarbejdere. Det er et relativt ungt team, hvilket også betyder, at atmosfæren er uformel, dynamisk og energifyldt. Samtidig er det en virksomhed, hvor det sociale fællesskab vægtes højt.

Personlige kompetencer

Du har gerne erfaring fra en lignende rolle. Du er selvstændig, proaktiv og struktureret, og du tager ansvar for dine opgaver. Du har en praktisk tilgang til dine arbejdsopgaver og trives ligeledes med de mere administrative opgaver. Derudover er du serviceminded og samarbejdsvillig, da det er en virksomhed, hvor man hjælper hinanden. Sidst men ikke mindst trives du i et energifyldt og ungdommeligt miljø, hvor du kan bidrage til den gode stemning.

IT-kompetencer: erfaring med et eller flere økonomisystemer

Erfaring & uddannelse: du har en regnskabsuddannelse

Sprog: dansk og lettere engelsk

Kontaktpersoner: Torben Jørgensen og Christina Laursen

Ansøgningsproces

Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.

Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection. 

Job ID / 3348
Kontrakt type / Fast stilling 
Arbejdstid / Deltid 
Løn / Løn efter kvalifikationer 
Sted / København
Ansættelsesstart / Efter aftale

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.