Teknisk Chef til vedligeholdsafdeling i Østbirk Bygningsindustri, VELUX A/S | StepStone
Find job

Teknisk Chef til vedligeholdsafdeling i Østbirk Bygningsindustri

I VELUX Gruppen får du lys og luft til at udvikle dig fagligt og personligt. Forme din egen karriere. Arbejde i en international atmosfære. Og være en del af en virksomhed, der er førende på sit felt: bæredygtige bygninger med sundt indeklima. Vi åbner en verden af muligheder for dig, der har evnerne og modet til at gribe dem.  

Vil du være med til at højne effektiviteten i vores ovenlysvinduesproduktion sammen med 14 erfarne vedligeholdsmedarbejdere? 

Så bliv en del af VELUX Gruppen. Her får du en lederrolle i A/S Østbirk Bygningsindustri, hvor du kan sætte dit præg på fremtidens produkt- og teknologiudvikling – og både udvikle dig fagligt og ledelsesmæssigt.

Dine opgaver og udfordringer

I Østbirk er vi 700 medarbejdere, der udvikler og producerer ovenlysvinduer og inddækninger. Du får ansvar for vores Vedligeholdsafdeling med i alt 14 smede, automatikteknikere og elektrikere, der vedligeholder vores industrielle produktionsudstyr.

I de kommende år fokuserer vi på øget effektivitet, hvilket indebærer automatisering og digitalisering i produktionen. Derudover skal vi fremme planlagt vedligehold, så vi altid er på forkant og undgår brandslukningstiltag, hvis maskinerne går i stå. Det er du med til at implementere.

Sidst med ikke mindst arbejder vi med konstant optimering af vores produktionsflow. Det stiller en række krav til bygningsindretning og -vedligehold. I samarbejde med VELUX’ centrale facility service vil du derfor også få ansvar for at sikre, at bygninger og kørselsarealer er i bedst mulig stand.

Derudover inkluderer dit ansvar bl.a. at:

  • lede og udvikle dine timelønsansatte medarbejdere
  • koordinere og sparre med bl.a. vores kvalitets- og produktionsledere omkring vedligeholdsplaner
  • deltage i OEE-møder (Overall Equipment Efficiency) og fabriksmøder for at sikre optimeringen af produktionsudstyr og håndtere problemløsninger
  • udvikle lean-aktiviteter i krydsfeltet mellem drift og vedligehold
  • sikre energieffektivisering, så vi når vores ambitiøse klimamål
  • styre KPI’er, vedligeholdsbudget og bygningsinvesteringer.

Din baggrund

Som person er du ikke bleg for at udfordre både medarbejdere, ledelse og eksisterende strukturer for at sikre de bedste vedligeholdstiltag. Din ledelseserfaring gør desuden, at du let kan motivere et hold af erfarne medarbejdere til at yde deres bedste.

Herudover ser vi gerne, at du:

  • har en teknisk baggrund som maskinmester eller lignende og har kendskab til mekaniske og elektriske anlæg
  • har indsigt i at bruge lean som en resultatskabende faktor samt viden om struktureret problemløsning
  • kan arbejde med data til at understøtte beslutninger og nye strategiske overvejelser
  • taler og skriver dansk, og du kan let føre tekniske samtaler på engelsk.

Dine muligheder

Som en del af ledergruppen i A/S Østbirk Bygningsindustri, får du alle muligheder for at udvikle dig og præge os som virksomhed. Du får et stort internt netværk, som vil gavne dig senere hen, og samtidig understøtter jobbet din karrieremæssige udvikling. 

Vi arbejder ud fra devisen, at den, der kan og vil, skal få lov. For hos os er der højt til loftet – og vi mener det, når vi siger, at vi lytter til de gode ideer.

Ansøgning og kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte general manager Kristian Justesen på +45 7633 3300. Du kan også finde yderligere information på www.VELUX.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV snarest muligt og senest den 11.10.2019. Der vil løbende blive taget stilling til ansøgningerne med henblik på samtale.

Ansøgningsfrist: 11-10-2019

Arbejdssted: Østbirk

Yderligere oplysninger fås hos:

Kristian Justesen, tlf. +45 7633 3300.

Om vores virksomhed

I 75 år har VELUX Gruppen skabt bedre boliger for mennesker verden over ved at bringe dagslys og frisk luft gennem taget. Vores produktportefølje består af såvel ovenlysvinduer og ovenlysmoduler som en lang række dekorations- og solafskærmningsprodukter, rulleskodder, indbygningsprodukter og intelligente fjernbetjeninger. Det er produkter, der bidrager til et sundt indeklima og bæredygtige løsninger – til leg og læring, arbejde og fornøjelse. Med salgsselskaber og fabrikker i mere end 40 lande arbejder vi globalt og har omkring 9.500 medarbejdere verden over. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab.

For mere information, visit www.velux.com

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Østbirk

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.