IT-udvikler til Finansforbundet, Finansforbundet | StepStone
Find job

IT-udvikler til Finansforbundet

Finansforbundet har særligt fokus på den digitale transformation. Vi skal levere digitale medlemstilbud, ligesom vores organisation, processer og systemer skal udvikles og digitaliseres. Vores IT-afdeling understøtter denne proces, og vi søger i den forbindelse en dygtig it-udvikler til at hjælpe os med at føre det ud i livet. En udvikler der både kan mestre sine teknologier i samarbejde med andre udviklere, men også tage del i den daglige drift. 

IT i Finansforbundet

Finansforbundet er inden for de sidste år gået i skyen. Vi har danskhostede servere, men anvender også Azure. Vi arbejder generelt med Microsoft-produkter, herunder Office 365 og Dynamics 365 CRM - vores medlemssystem er på vej over på Dynamics 365 BC. Vi har en forventning om at udskifte vores hjemmeside over det næste halve år - IT’s opgave i den forbindelse vil primært være udvikling af servicelag mellem medlemssystem og hjemmeside.

Vores it-afdeling er kendetegnet ved at favne bredt fra drift til udvikling og projekter som f.eks. opgradering af vores medlems- og økonomisystem, og samtidig sikrer de den daglige support af vores sekretariat med ca. 140 medarbejdere.

Jobbet

Vi udvikler pt. et servicelag, der skal håndtere dataudveksling mellem f.eks. hjemmeside og forretningssystemer. Servicelaget håndterer i dag trafik på internt netværk. Du får ansvaret for at designe en fremtidig model, der også kan håndtere trafik over internettet med de sikkerhedsrutiner, det måtte fordre. Du kommer til at implementere modellen i samarbejde med kollegaer, der har udviklet den nuværende model og håndterer kontakten til back-end systemer.

Hovedelementerne i jobbet er følgende:

  • Design af servicesystem med metoder, der kan kaldes over internet
  • Implementering og vedligehold af system i samarbejde med øvrige udviklere
  • Deltage i udvikling af back-end metoder
  • Deltage i daglig drift, herunder en ugentlig HelpDesk-dag.

Faglige kvalifikationer og erfaringer:

Vi forventer, at du har en it-faglig udviklings-uddannelse, enten som nyuddannet eller med 2-3 års erfaring fra lignende stilling. Du har erfaring med – eller måske lavet hovedopgave i – nogle af følgende teknologier og værktøjer: C#, ASP.NET, JSON, WCF, REST, Web API, SOAP, Visual Studio, Azure DevOps som versionsstyring, etc.

Derudover vil det være en fordel, hvis du har kendskab til:HTML, Javascript, CSS, SignalR, IIS og SQL Server.

Personlige kvalifikationer:

Vi forventer, at du arbejder resultatorienteret, effektivt, analytisk og struktureret, og at du er fokuseret på at afslutte op­gaver – hvilket naturligvis også omfatter den nødvendige dokumentation. Du har et naturligt servicegen, som matcher IT, som er en servicefunktion i Finansforbundet.

Vi tilbyder:

En spændende og udviklende stilling i et stærkt fagligt miljø, med attraktive løn- og arbejdsvilkår efter intern overenskomst. Derudover lægger vi vægt på din fortsatte kompetenceudvikling og efteruddannelse så du kompetencemæssigt er opdateret.

Vil du vide mere, kan du kontakte IT-koordinator Kim Ganderup Hansen på 5378 4814 eller forretningsudviklingschef Nicolai Fischer-Bogason på 6120 9773.

Ansøgningsfrist onsdag den 18. september 2019.
Der gennemføres samtaler den 23. og 25. september 2019. Ansættelse 1. november 2019.

Ansøgning og CV, mærket ”IT-udvikler”, sendes til hrm@finansforbundet.dk, att. HR-Konsulent Annette Holck. Vores forbundshus er beliggende Applebys Plads 5, 1411 København K.


I Finansforbundet tror vi på fællesskabet. Vi sætter medlemmerne i centrum og varetager deres interesser ved at samarbejde med andre. Vores formål er at udvikle det finansielle område, så det tjener mennesket – ikke omvendt.  Vi er omkring 140 medarbejdere i forbundets sekretariat, der alle har fokus på at give vores mere end 55.000 medlemmer professionel sparring, rådgivning og uddannelse, så de selv kan skabe et godt og udviklende arbejdsliv.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.