IT Contract Manager, Banedanmark | StepStone
Find job
IT Contract Manager

Vil du være med til at finde nye optimeringspotentialer i Banedanmark?

I Banedanmark vil vi gerne have fuld værdi af vores kontrakter, hvorfor vi søger endnu en IT Contract Manager til vores IT-afdeling. Vi har et stort ønske om at mestre disciplinerne inden for kontraktstyring, og der er derfor igangsat en række projekter og tiltage, som du får rig mulighed for at bidrage og deltage i.

Du vil indgå i staben, som er et team bestående af 9 medarbejdere og en student, der refererer direkte til it-chefen i Banedanmark. Vores afdeling er præget af en uformel omgangstone, hvor der både er plads til fordybelse og snakke henover bordene. Vi vægter det sociale samspil højt og er et team præget af gåpåmod og godt humør.

Et job med høj faglighed og næse for den gode kontrakt

Du skal, i samarbejde med din kollega, lave en kontinuerlig og struktureret opfølgning af vores it-kontrakter, for at sikre at vi hele tiden har opdaterede aftaler og ikke går glip af potentielle optimeringspotentialer. Dette indebærer, at du får en varieret hverdag som indeholder fortolkninger og forhandlinger af kontrakter, koncipering og mindre konkurrenceudsættelser.

Du vil indgå i samarbejdet med både Banedanmarks øvrige forretningsområde og vores leverandører for, at sikre at kontrakterne overholdes, og at Banedanmark får fuld udnyttelse af de indgåede kontrakter. Herudover vil du skulle rådgive om forskellige kontraktformer (K01, K02, K03, MS-aftalerne og SKI) samt gøre dit til, at interne regler samt lovgivning overholdes.

Du vil også skulle bistå vores License Manager i forbindelse med indkøb af licenser og fortolkning af licensregler/aftalevilkår med henblik på at sikre, at vi er fuldt compliant og udnytter vores licenser optimalt.

Drivkraft og analytiske kompetencer

Vi forestiller os, at du har 3-5 år erfaring med en juridisk baggrund, såsom cand.merc.jur eller cand.jur.

Du skal besidde stærke analytiske kompetencer og formidlingsevner både skriftligt og mundtligt. Dette er vigtigt, da en stor del af jobbet er at formidle kommercielle og kontraktlige problemstillinger på en letforståelig måde. Du er med til at sikre de bedst mulige kontraktvilkår, der kan dække Banedanmarks behov inden for den økonomiske ramme. Det er derfor også vigtigt, at du har flair for it og er god til at sætte dig ind i tekniske koncepter. Du tager selvstændigt initiativ og beslutninger og kan styre dine opgaver i mål. Desuden er du opsøgende over for kolleger rundt i organisationen. Da jobbet inkluderer stor kontakt på alle niveauer i organisationen, er det nødvendigt, at din kommunikation er klar og imødekommende.

Mange af opgaverne har skarpe deadlines og kræver en strukturel tilgang. Du skal derfor både kunne arbejde selvstændigt og kunne indgå i forskellige sammenhænge på tværs i Banedanmark, herunder deltagelse i udbudsforretningerne med indkøbsafdelingens udbudsjurister.  

Løn

Du ansættes i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Thomas Fænø. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg jobbet her” og følger instruktionerne.

Ansøgningsfrist: 23-09-2019.

Thomas Fænø 
Områdechef
E-mail
+45 26 83 43 33


I Banedanmark driver, vedligeholder og udvikler vi den danske jernbane. Vi er en statsvirksomhed under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov, til gavn for passager- og godstransporten.

Vi styrer og overvåger togtrafikken og udvikler jernbanen gennem store projekter som f.eks. Signalprogrammet, Elektrificeringsprogrammet, Den nye bane København-Ringsted og andre store anlægsprojekter.

Vores hverdag er præget af et højt fagligt niveau, samarbejde på tværs af fagområder og gode udviklingsmuligheder. Alt dette kan du læse meget mere om på vores hjemmeside www.banedanmark.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.