Driftsleder, A/S Sæby Fiske-Industri | StepStone
Find job

Driftsleder

Vi søger en selvstændig ”hands on” driftsleder, som kan bidrage med teknisk indsigt, procesforståelse og ledelseserfaring.

Vi søger

dig der trives med en travl og spændende hverdag, hvor det er vigtigt at kunne bevare overblikket, prioritere dine opgaver, samtidig med at du skal tage hurtige beslutninger. Du bliver ansvarlig for at planlægge både din og dine medarbejderes arbejdsdag.

Med reference til produktionschefen, kommer du til at indgå i et team bestående af driftsledere, hvor du kommer til at udfylde flere forskellige roller på fabrikken.

Dine primære opgaver

  • Sikre afvikling af den daglige produktion via bemandingsplaner.
  • Sikre at produktionen forløber optimalt og de daglige mål opnås for antal producerede enheder.
  • Sikre at virksomhedens høje kvalitetskrav og procedurer overholdes.
  • Optimering af de daglige produktionsopgaver.
  • Optimal udnyttelse af produktionen og medarbejderne.
  • Udbyttekontrol på produktion.
  • Ansvarlig for personalet, herunder ansættelser, vagt- og ferieplanlægning samt lønindberetning.

Vi forventer

at du har praktisk erfaring, gerne fra en lignende stilling indenfor fødevarebranchen, samt erfaring med at motivere og lede timelønnede medarbejdere.

Du har et naturligt flair for IT og meget gerne Navision. Derudover har du økonomisk forståelse.

Personligt er du god til at bevare overblikket - arbejder struktureret med fokus på kvalitet og daglige mål. Du besidder høj moral, respekt og forståelse for mennesker, procedurer og processer. Personligt bidrager du med en positiv indstilling og højt energiniveau.

A/S Sæby Fiske-Industri tilbyder

et job i en spændende og traditionsrig virksomhed med en kultur præget af stolthed og fællesskab. Dagligdagen foregår i en god tone med plads til både alvor og sjov, og hvor et godt arbejdsmiljø er i højsæde. Vi arbejder i fællesskab på at finder de rigtige løsninger, hvor man har respekt for hinandens forskelligheder og kompetencer.

Hvem er A/S Sæby Fiske-Industri

A/S Sæby Fiske-Industri er eneste udbyder af makrel på dåse, der er produceret i Danmark. På årsbasis produceres mellem 105-120 millioner dåser, hvoraf godt 85 procent eksporteres til supermarkedskæder i Europa.

Læs mere på www.saeby.com

Tiltrædelse og vilkår

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 18. september 2019 via "Søg jobbet her".                    

Vi vurderer løbende kandidater til stillingen og indkalder til samtale. Hvis vi finder den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb, vil stillingsopslaget blive fjernet.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-Ansvarlig Hanne Erlendsson på 9846 1066 eller Administrerende direktør Claus Christensen på tlf. 2775 6321
Alle henvendelser behandles løbende og fortroligt.


Hos Sæby Fiske-Industri har vi fokus på samarbejde, arbejdsmiljø og personlig udvikling af medarbejderne.

Det er ikke mindst i kraft af kvalificerede, motiverede og ansvarlige medarbejdere, at A/S Sæby Fiske-Industri kan sikre og fastholde sin konkurrencedygtighed og fortsatte udvikling. Virksomhedens politik er derfor at bidrage til forbedring af samarbejde, arbejdsmiljø og personlig udvikling af medarbejderne.

Den faste stab af beskæftigede er på 185 medarbejdere. Desuden ansættes ca. 50 medarbejdere i sæsonen for modtagelse af råvarer.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Sæby

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.