International Salgschef, Compass Human Resources Group A/S | StepStone
Find job

International Salgschef

Ansvarlig for udvikling og vækst

Vores kunde har et internationalt anerkendt brand, der gennem mange år har klaret sig godt hos sine industrielle forhandlere på B-2-B-markedet.

Tiden er nu inde til en forandringsrejse, hvor der skal sikres et generationsskifte i salgsorganisationen, hvor salget skal øges ved at få et tættere samarbejde med nuværende kunder. Der skal tiltrækkes nye kunder og virksomhedens løsninger skal udbredes til flere salgskanaler.

Som International Salgschef bliver du ansvarlig for en international salgsstyrke fordelt på syv datterselskaber i Europa og USA, og med en samlet omsætning på et trecifret millionbeløb. Du bliver en del af virksomhedens chefgruppe – og sammen med virksomhedens ejer/CEO sætter du strategien og agendaen for den fremtidige vækst.

Du bliver ansvarlig for at udvikle og implementere salgsstrategien i de respektive salgskontorer, og du har herunder at sikre, at I sammen når de samlede vækst- og forandringsmål. Du vil blive ansvarlig for en dynamisk udvikling af kundemassen internationalt samtidig med, at kundeloyaliteten hos eksisterende kunder øges.

Tung salgs- og forandringsleder med stor erfaring i løsningssalg

Du har ideelt set min. 5 års erfaring med internationalt løsningssalg på B-2-B markedet.

Du sidder sikkert i dag som salgsdirektør /-chef i en mindre virksomhed og har dokumenteret erfaring med at skabe toplinjevækst. Ledelsesmæssigt har du en lang og dokumenteret erfaring med at lede forandringer – gerne udøvet gennem andre ledere. Teoretisk set kan du have en videregående uddannelse på HD-niveau, Cand. Merc. eller tilsvarende – dog er det din erfaring, der vægter mest.

Du er en udpræget vindertype, der fokuserer på at skabe fremdrift gennem resultater. Du forstår ligeledes at få dine budskaber igennem, uanset hvilke menneske du står overfor. Det sker blandt andet gennem din evne til at danne gode samarbejdsrelationer og en tydelig kommunikation. Når du er i Danmark, arbejder du primært med udgangspunkt fra din egen bopæl, der formentlig er beliggende på Sjælland, og ellers må du påregne rejse-aktivitet i udlandet på mellem 80 og 100 dage.

Ansvarsfuld stilling i en velkonsolideret og succesfuld virksomhed

Du kommer til at spille en stor rolle i forhold til nytænkning af salget. Du vil blive ansvarlig for at gennemføre en række forandringer, der skal bringe vores kunder til et helt nyt stadie. Du vil få stor opbakning på rejsen og vil opleve en engageret og passioneret organisation, der strækker sig langt for at imødekomme kundernes ønsker.

Ansættelsen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group A/S. Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Compass – Niels Lorenzen eller Lars Nordlund på telefon +45 7020 1275. Alle henvendelser behandles fortroligt. Er du interesseret, så søg snarest muligt via "Søg jobbet her" og vedhæft dit CV, helst som en PDF fil. Du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mailadresse, du har indtastet.

Vores kunde er et ejer-ledet dansk selskab med en historik der går tilbage til 1956. Virksomheden udvikler, producerer og sælger unikke opbevarings-løsninger til industrien. Virksomheden har syv datterselskaber og produkterne sælges og distribueres herudover i 51 lande globalt. Virksomheden omsætter for et trecifret millionbeløb og beskæftiger i Danmark godt 100+ medarbejdere på sit hovedkontor i Nykøbing på Falster og 22 medarbejdere i de udenlandske salgsselskaber.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Sjælland 
Reference: 1906.271
Virksomhed: Anonym

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Sjælland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.