Find job

Forretningspartner til finansiel controlling - Genopslag

Har du lyst til at arbejde med udviklingen af Vejdirektoratets drifts- og anlægsregnskab på ca. 4 mia. kr. årligt og en infrastrukturbalance på ca. 160 mia. kr., og ønsker du at bidrage til, at Vejdirektoratet bliver blandt de bedste til økonomistyring i staten?

Vi søger en udviklingsorienteret controller, der vil bidrage til at sikre velfungerende regnskabsprocesser, gode interne kontroller og en fortsat øget regnskabskvalitet i en stor og anerkendt offentlig anlægsvirksomhed med politisk bevågenhed.

Dine opgaver

Dine konkrete arbejdsopgaver vil blive tilpasset til dine specifikke kvalifikationer, men vores forventning er, at du kan bidrage til løsning af følgende opgaver:

  • Udarbejdelsen af måneds- og årsregnskaber
  • Regnskabsanalyser og udvikling af ledelsesinformation
  • Videreudvikling af vejledninger og interne kontroller
  • Afstemning og opfølgning på balanceposter
  • Problemløse komplekse regnskabstekniske problemstillinger
  • Vedligeholdelse af komplekse relationer i økonomisystemet
  • Digitalisering af de regnskabsmæssige processer

Din profil

Du har minimum en HD-R eller en cand.merc.aud. eller lignende, og du har gerne minimum 2 års relevant erhvervserfaring indenfor controlling fra en større regnskabsafdeling.

Du er gerne ekspert- eller superbruger af Excel og erfaring med SAP er en fordel.

Ud over din faglige ballast som controller, er det afgørende, at du selv behersker de regnskabsmæssige principper, som ligger til grund for vores arbejde.

Du lægger vægt på samarbejde og har et stort engagement og ”drive” i forhold til at sikre en høj kvalitet i udførelsen af opgaven.

Om os

Du bliver en del af finansteamet med syv engagerede og kompetente kollegaer, som er en del af Vejdirektoratets regnskabsafdeling på i alt 12 medarbejdere. Økonomiområdet består samlet set af ca. 45 medarbejdere, og omfatter udover regnskabsafdelingen også en finanslovs- og budgetafdeling, business controlling afdeling samt et analyseteam.

Vejdirektoratet tilbyder en god balance mellem arbejdsliv og fritid og der er rig mulighed for sociale aktiviteter f.eks. gennem en af Vejdirektoratets mange sportsforeninger.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Du ansættes som controller og forventet opstart er 1. november 2019.

Dit ansættelsesområde vil være Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen for Regnskab, hvor du ansættes i Økonomiområdet på adressen Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal, 1577 København V.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende regnskabsleder Lena Noesgaard Andersen på telefon 2220 2413 eller faglig koordinator Zanne Tømming på telefon 7244 3519.

Er du interesseret?

Send din ansøgning snarest senest søndag den 20. oktober 2019. Samtalerne vil blive afholdt i uge 43.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg jobbet her” nederst på siden.

Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


I Vejdirektoratet er vi med til at skabe fremtidens infrastruktur i Danmark. Vi er et stort hold af fagligt engagerede medarbejdere, der arbejder innovativt sammen med hele vejsektoren for at skabe de bedste løsninger, der kan få mennesker og varer nemt og sikkert frem.

Vi tager hånd om dagligdagens trafikale udfordringer, planlægger og styrer nogle af landets største og mest komplekse anlægsprojekter, mens vi har et vågent blik på morgendagens udvikling med fx selvkørende biler.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.