Butikschef til Telenors butik i Bilka Horsens, Telenor | StepStone
Find job

Butikschef til Telenors butik i Bilka Horsens

Til vores butik i Horsens søger vi dig! Dig, der har lysten til at indgå i et stærkt team, og som besidder evnen til at opnå ambitiøse salgsmål. Du brænder for god ledelse, høj kvalitet og kan motivere et team, der når de opstillede salgsmål og som giver kunderne en så fantastisk service, at de ikke kan lade være med at komme igen.

Du har lederpotentiale, kan sælge og skaber den gode kundeoplevelse 

Som vores nye butikschef skal du sikre, at dig og dit team af dygtige medarbejdere skaber oplevelsen og omsætningen - jeres indsats er nøglen til Telenors succes på både kort og langt sigt. Med vores 57 butikker fordelt i hele Danmark, heraf 18 Shop-in-Shop butikker i Bilka, har vi en af telebranchens største butiks-netværk og det forpligter!  

Telenor-butikkerne tilbyder de mest populære mobiltelefoner, tablets og tilbehør samt diverse abonnementsløsninger, så der er ofte fart på i vores butikker. Placeringen af vores privatbutikker er oftest i gågader, centre eller i vores kompakte Shop-in-Shops i Bilka. På de tidspunkter af dagen, hvor kundegennemstrømningen er størst, kan der virkelig være knald på. Derfor vil du blive den ansvarlige for at udøve "On the Floor Leadership" hvilket betyder, at du, sammen med dine dygtige kollegaer, er en del af salgsteamet. Her skal du vise vejen frem og aktivt coache dine medarbejdere for at sikre, at I leverer en sublim service samtidig med, at der konstant er motivation i teamet, så butikken opnår gode salgsresultater.  

Som butikschef bliver nogle af dine ansvarsområder derfor:

  • Udvikling og coaching af dine medarbejdere.  
  • Udarbejdelse af aktivitets- og arbejdsplaner.
  • Sikring af egne og butikkens budgetter. 
  • Salgsaktiviteter; salg af bl.a. mobiltelefoner, tilbehør og abonnementer. 
  • Medvirke aktivt til at butikken altid fremstår lækker og salgsklar.  
  • Hjælp og rådgivning omkring abonnementer, produkter, teknologi og brugerflader. 

Din profil 

Som person er du er nysgerrig på at møde nye mennesker og trives med at være i centrum. Du er udpræget resultat- og konkurrencedrevet og ”battler” gerne sammen med dit team om at blive det bedste hold i distriktet. Du ved, hvad der motiverer dig, og du har altid en plan for, hvordan du til stadighed vil holde gejsten og motivationen oppe hos dine medarbejdere. Du brænder for høj kvalitet, god service og engageret ledelsesansvar og som type er du både selvstændig og energisk. Du er ikke bange for at tage initiativ og fremstår smilende og udadvendt overfor både medarbejdere, kolleger og kunder. Yderligere har du evnen til at spørge, lytte og forstå behov, samt omsætte dette til de rette løsninger. Derudover ser vi gerne, at du

  • Har en HH eller en butiksuddannelse.
  • Har erfaring med personlig/opsøgende salg fx via telefonsalg, butikssalg eller promotorjobs (erfaring fra en branche der ligner vores er selvfølgelig en fordel, men ikke en nødvendighed).
  • Har mindst 1-2 års salgs- og ledelseserfaring og brænder for ledelse.
  • Taler og skriver flydende dansk.

Vi tilbyder en hverdag i en af verdens største og bedste televirksomheder

Som vores nye butikschef vil du gennemgå et skræddersyet introduktionsforløb, hvor du bliver klædt på til rollen som vores nye lederkollega, vores produktpakke, Telenor som virksomhed og telebranchen generelt. Udover helt unikke kollegaer og et fantastisk sammenhold tilbyder vi, at sætte din personlige udvikling i højsædet. Derfor kan vi tilbyde dig 

  • Ledelsesansvar for en butik med både fuldtids- og deltidsansatte
  • Spændende karriere- og udviklingsmuligheder
  • Uddannelsesforløb, der støtter din personlige og faglige udvikling
  • Fast grundløn efter aftale, kvalifikationer og gældende overenskomst
  • Attraktive pensionsforhold samt sundhedssikring
  • Medarbejdertelefoni.

Interesseret? 

Så søg jobbet online. For at komme i betragtning til et job i Telenor, er det vigtigt at ansøgningen indsendes elektronisk via linket og at den ikke afleveres i butikken eller sendes på mail.  

Du er mere end velkommen til at kontakte HR Rekruttering på rekruttering@telenor.dk eller distriktschef Anders Perch på APEJ@telenor.dk, hvis du skulle have spørgsmål.  Vi glæder os til at høre fra dig!   


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og en af verdens største leverandører af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 8 lande, og på verdensplan hjælper vi over 133 millioner kunder med at kommunikere. Danmark er et fokusområde for Telenor. Her er vi mere end to tusinde medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Horsens

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.