Business Intelligence Developer til BI-DevOps teamet, Telenor | StepStone
Find job

Business Intelligence Developer til BI-DevOps teamet

Skal dit næste eller første karriereskridt være i en afdeling, hvor du får en unik mulighed for at udvikle både dig og organisationen via Telenors nyetablerede dataorganisation? Kan du gøre en markant forskel for et område, som er en strategisk hjørnesten i Telenor og har topledelsens bevågenhed? Så er denne stilling helt sikkert noget for dig.  

Ansvar for End-to-End processer for forretningen

Datamængden i telebranchen er enorm. Det er potentialet ved at udnytte data på den rigtige måde også. Data skal dog tilvejebringes til de rigtige først. Det skal klargøres fra kildesystemer og bringes ind i strukturerede processer der løser konkrete forretningskrav og forespørgsler. Dette er en central del af Telenors strategi, og i denne rolle vil du få ansvar, sammen med dine nærmeste kollegaer, for at løse dag til dag opgaver fra forretningen og deltage i projekter, strategiske såvel som operationelle.

Developer-teamet eller DevOps, som du vil blive en del af, har det konkrete ansvar for at udvikle forretningskritiske processer og levere rapportering til såvel vores operationelle kanaler og den øverste ledelse. I teamet er der yderligere 6 kollegaer der på lige fod indgår i drift af udviklede processer og projekter.

Eksempler på dine arbejdsopgaver:

  • Indlæse kildedata og udvikle forretningsprocesser til at analysere og rapportere på ordrer på tværs af hele Telenors salgskanaler
  • Implementere og sikre korrekt afrapportering af forskellige operationelle KPI’er, f.eks. kald eller salgs-KPI’er
  • Behovsafklaring med forretningen i forhold til behov for data til analyser og processer.

Hvem er du

Det er en forudsætning for at få succes i rollen som BI Developer, at du motiveres af specialistrollen, af at analysere, designe og implementere ETL-processer og udvikle brede processer, der lever op til forretningens krav til rapportering. Derudover er du ambitiøs og ønsker at løfte niveauet i afdelingen og Telenor, for hvordan vores data bruges til at arbejde med datadrevne beslutninger og visualiseringer. Du er fleksibel, hårdtarbejdende og trives i et miljø, hvor der er højt til loftet, men som også er dynamisk, og hvor prioriteter kan ændre sig for at følge med den øvrige forretning. Du evner at tilegne dig ny viden og lære fra dig og dele viden på tværs af organisationen.

Vi søger en kollega, der har:

  • et højt fagligt niveau og indsigt i værktøjer og IT
  • som kan arbejde selvstændigt med god sparring og samarbejde med både sit team og andre dele af forretningen.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for os. Det vigtigste er, at du kan og vil arbejde med store datasæt, kan se sammenhænge og har erfaring med at løse tekniske problemstillinger i forbindelse med data og forretningsprocesser.

Fagligt håber vi, at du har en relevant baggrund – det kunne være datamatiker, datalog, software, IT-ingeniør eller lignende, og at du kan genkende dig selv i nedenstående:

  • Motivation for og gode evner inden for SQL og SSIS eller lignende værktøjer
  • Kendskab til/erfaring med validering af data og processer for at sikre valide processer
  • God til at kommunikere og dokumentere analyseprocesser
  • Er minded på stabile driftsprocessor for at minimere tid til drift og fejlrettelser.

Derudover lægger vi vægt på, at du har en god forretningsforståelse og hurtigt kan identificere løsningsalternativer til konkrete problemstillinger. Du er kvalitetsbevidst og kan se værdien i at kontrollere og teste dit arbejde. Den rette kandidat til stillingen kan enten være meget erfaren og dygtig inden for alle områder, eller være mindre erfaren men med den rette indstilling og et godt potentiale. Hvis du f.eks. er dygtig til SQL, men ikke kender SSIS, så kan du stadig komme i betragtning. Det samme gør sig gældende, hvis din viden om datamodellering er begrænset, men du er god til SQL, hvis potentiale og et stærk drive for udvikling er til stede.

Hvem er vi

Du bliver en del af Telenors nye dataorganisation, hvor du træder ind i afdelingen Business Intelligence, der tæller 17 medarbejdere fordelt på Front-end-/Qlik Sense-teamet, Back-end-/EDW-teamet (som vi søger til her) og Operations. Desuden bliver du en del af et uformelt, dynamisk og socialt arbejdsmiljø med fleksibel arbejdstid og en resultatorienteret ledelsesstil i teamet, hvor vi har højt til løftet, og der er god plads til udvikling, sparring og sjov med kollegaerne.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Tommy Bell (60 50 61 02 / todb@telenor.dk). Du er også meget velkommen til at søge stillingen via linket her på siden. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 23. september 2019. Samtaler vil afholdes løbende.  


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og en af verdens største leverandører af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 8 lande, og på verdensplan hjælper vi 208 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.500 medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.