Projektspecialist, Sensu A/S | StepStone
Find job

Projektspecialist

Scan Global Logistics A/S har i over 30 år tilbudt personlig rådgivning og skræddersyede transportløsninger indenfor vej-, sø- og lufttransport til hele verden. Virksomheden er en af Skandinaviens største globale transport- og logistikvirksomheder, og dens verdensomspændende transportnet gør det muligt at nå selv de fjerneste hjørner af verden. Scan Global Logistics har medarbejdere og partnere over hele verden, som kombinerer en menneskelig tilgang med stor knowhow, hvilket sikrer kunderne den lille forskel, der virkelig betyder noget. Kernen i virksomhedens DNA er en "can-do-attitude" og viljen til altid at gå den ekstra mile for at finde den rigtige løsning. Hos Scan Global Logistics arbejdes der med henblik på at gøre verden lidt mindre kompliceret.

Til at videreudvikle forretningen søges nu en projektspecialist.

Forandringsledelse – Spændende projekter – Indflydelse

Med reference til direktøren for logistik bliver du ansvarlig for at styre projekter fokuseret på forbedringspotentialer og optimeringsmuligheder for Logistik og Road divisionen.

I samarbejde med specialiserede projektteams udarbejder du tiltag, der kan imødekomme potentialerne, ligesom du sikrer, at tiltagene implementeres og anvendes i organisationen efterfølgende. Du får således til opgave at facilitere workshops, hvor virksomhedens ansatte trænes i de nye processer, tilgange mv., og hvor du sikrer, at de rette værktøjer er til rådighed for de ansatte. En central del af rollen er derfor at kommunikere og oversætte tekniske udfordringer til en driftsorienteret organisation samt løbende at følge op på de forskellige projekter og resultaterne heraf – både for igangværende og afsluttede projekter.   

Det er en klar fordel, hvis du er uddannet indenfor logistik eller Supply Chain Management, men det vigtigste er dog, at du har erfaring fra en lignende stilling med forandringsledelse i en virksomhed præget af hurtige beslutninger og høj omskiftelighed.

Det er desuden en stor fordel, hvis du har erfaring med lager og tredjepartslogistik, og at du har erfaring med LEAN og PRINCE2. Det forventes, at du har gode IT-kundskaber, og at du behersker dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale.

Struktur, kvalitet og overblik er kendetegnet for dig og din måde at arbejde på. Du tager ejerskab for dine ansvarsområder, og du formår qua din gennemslagskraft, dine kommunikationsevner og din vedholdenhed at få tingene til at ske. Du er en udviklingsorienteret, initiativrig og proaktiv projektleder kendetegnet af gåpåmod og forudseenhed, der formår at bevare et holistisk og kommercielt perspektiv på organisationen.    

Du er formentlig bosat i Jylland med en rimelig kørselsafstand til kontoret i Viby, Aarhus, men da du tilknyttes projekter på lokationer både i Jylland og på Sjælland, kan du være bosat i det meste af landet.

Vi tilbyder dig en unik mulighed for at gøre en forskel hos en international virksomhed, hvor du med det samme kan se resultaterne af dine indsatser. Du får mange spændende udfordringer i en dynamisk virksomhed med korte beslutningsprocesser og et stort bevægelsesrum for dig at agere i. Du kommer til at samarbejde med kompetente praktikere som ekspert på dit område.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulenterne fra Sensu A/S, Jørn Skarregaard tlf.: 28 92 86 74 eller Morten Thomsen på tlf.: 40 58 64 15.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Aarhus

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.