Find job

Servicechef til NISSEN Energy i Skanderborg

Drømmer du om at anvende dine lederevner og viden i et job, hvor du kan præge og udvikle serviceafdelingen? Vil du være en del af en visionær virksomhed, som lytter til og involverer sine medarbejdere i udviklingen af virksomheden? Så er det dig, vi søger til en spændende stilling som servicechef hos NISSEN energy a/s i Skanderborg.

Med reference til den administrerende direktør har servicechefen ansvar for drift og udvikling af serviceafdelingen, herunder ledelse af 6 montører samt 2 koordinatorer/assistenter. Hos NISSEN energy bliver du en del af ledergruppen i en innovativ og dynamisk virksomhed med ca. 25 ansatte. Virksomheden kigger ind i en spændende fremtid med ambitiøse vækstplaner og et nyt forretningsområde, så dette er det helt rigtige tidspunkt at komme ombord på.

Om jobbet 

En af NISSEN energys ambitioner er at have de bedste montører i markedet, og derfor skal servicechefen sikre, at medarbejdernes træning og uddannelsesniveau lever op til virksomhedens høje kvalitetsniveau.

Serviceafdelingen er en selvstændig forretning, hvorfor servicechefen også er budgetansvarlig. Du varetager kundebesøg, og derfor er det din opgave at forhandle servicekontrakter på alle solgte anlæg. NISSEN energy tilbyder desuden serviceaftaler på anlæg, som de ikke selv har designet og solgt, og disse aftaler forhandles også af servicechefen. 

Udvalgte ansvarsområder:

  • Servicechefen er overordnet ansvarlig for planlægning og styring af service- og reparationsarbejde. Detailplanlægning styres af servicekoordinatoren
  • Opsøgende salg og kundebesøg
  • Ansvarlig for, at alle nødvendige reservedele, korrekt værktøj og måleinstrumenter er til rådighed
  • Iværksættelse af korrigerende og forebyggende handlinger samt implementering af disse i tilfælde af afvigelser
  • Ansvarlig for, at alt arbejde udføres i henhold til gældende myndighedskrav og bestemmelser.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du er uddannet eksempelvis maskinmester eller har lignende uddannelse, som sætter dig i stand til at navigere i snitfladerne mellem el og mekanik. Du har gerne kendskab til enten gasmotorer, procesanlæg, energianlæg, brændere eller kedler - og meget gerne fra et serviceperspektiv. Sidst men ikke mindst skal du have en veludviklet forretningsforståelse. 

Ønskede kompetencer og egenskaber:

  • Erfaring med at lede i en serviceorganisation inkl. personaleledelse
  • Erfaring med kontraktforhandling
  • Stærk kommunikator på dansk og engelsk i skrift og tale
  • Vant til at agere og kommunikere på alle niveauer internt og eksternt
  • Kvalitetsbevidst og struktureret
  • Dynamisk og fleksibel.

Ansøgning og kontakt

JKS CAREER er varetager rekrutteringsprocessen for NISSEN energy, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. 

Du er også velkommen til blot at sende et link til din opdaterede LinkedIn-profil til ale@jks.dk.

Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne Lenith på tlf.: +45 3085 1307. 

Første samtale vil blive afholdt hos JKS CAREER.

Om NISSEN energy a/s

Nissen Energy sælger, designer og projekterer produkter og løsninger, som sikrer økonomisk fordelagtig produktion af bæredygtig energi. 

Virksomheden er startet i 1991 med service på gasbrændere som hovedforretningsområde. Der er sket meget siden da, og i dag køber kunderne gasdrevne motorer og komplette procesanlæg. Og naturligvis service på anlægget efterfølgende. 

På trods af konstant udvikling og innovative idéer, så er høj kvalitet og god service stadig nogle af de vigtigste mærkesager i NISSEN energy.

Virksomhedens arbejde baseres på deres mission, vision og værdier. De ønsker herigennem at opretholde et stærkt team af medarbejdere, der sammen arbejder på et fælles grundlag om at nå et fælles mål via en fælles indsats.

Se mere på: www.nissenenergy.com

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Skanderborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.