Find job

Frivilligkoordinator til Copenhagen 2021: WorldPride & Euro Games

I 2021 finder WorldPride og Euro Games sted i København og Malmø under overskriften Copenhagen 2021. Ambitionen er en kæmpe international pride-festival, et stort sportsstævne og en konference, som skal tiltrække tusindvis af mennesker og sætte LGBTQ-rettigheder på dagsordenen herhjemme og ude i verden.

Vi søger en erfaren frivilligkoordinator, som kan udvikle et super ambitiøst, smidigt og mangfoldigt frivilligprogram af substantiel størrelse, således at alle spor i arrangementet får glæde og gavn af den frivillige indsats. Det er desuden frivilligkoordinatorens fornemste opgave at sørge for en solid rekruttering, og at de frivillige, på alle måder er klar til at løfte afviklingen af et fantastisk mega-event i sommeren 2021 i København med omhu, passion og begejstring.

Frivilligkoordinatoren skal bidrage til konceptudvikling, fastlægge metoder og platforme, og ikke mindst opbygge stærke relationer med relevante partnere – særligt Copenhagen Pride og Pan Idræt – men også andre eksterne organisationer og partnere. I en løbende dialog med resten af organisationen skal frivillig-opgaverne i alle spor identificeres, beskrives og kortlægges.

Du har let til smil, og ser muligheder - koordinering og kommunikation med mennesker falder dig nemt, du har en naturlig gennemslagskraft, er empatisk og kan træffe beslutninger således de nuværende og fremtidige frivillige føler sig involveret, værdifulde og oplyste. I dag er der allerede en stor flok af frivillige ildsjæle knyttet til miljøet, og det er vigtigt at du både kan være lydhør overfor den eksisterende viden - og samtidig drive udviklingen frem, så frivilligprogrammet er klar til at understøtte det store arrangement i sommeren 2021.

Frivilligkoordinatorens ansvarsområder:

  • Søge viden og afholde møder med relevante kollegaer og partnere omkring den bedst mulige rekrutteringsstrategi af frivillige – i øjeblikket har vi et mål om at involvere flere tusinde frivillige i de mange aktiviteter.
  • Udvælge, implementere og tilrette et medlemssystem så det passer til opgaven – og kan være relevant efter 2021.
  • Opbygge en stærk identitet som frivillig ved Copenhagen 2021 samt sørge for en ligeværdig og inkluderende kultur, som er imødekommende, fleksibel og løsningsorienteret.
  • Du skal stå for den særskilte kommunikation til de frivillige, så som nyhedsbreve, mailkorrespondance og at udarbejde rekrutteringsmateriale og en håndbog for de frivillige.
  • Sørge for at de frivillige har den tilstrækkelige og nødvendige information.
  • Udvikling og udarbejdelse af APV’er, sikre GDPR og andre beskrivelser samt den nødvendige forsikring af frivillige.
  • Samarbejde med kommunikations-kollegaerne hos Copenhagen 2021 ift. at identificere gode nyhedshistorier og promovere frivillighedsprogrammet og Copenhagen 2021
  • Økonomistyring ift. frivilligbudgettet – samt afrapportering til evt. fonde.
  • Fastlægge mål og delmål for frivilligprogrammet.
  • Sparring med sekretariatets fundraisere i forbindelse med større ansøgninger.
  • Sikre et stærkt eftermæle – og afsøge muligheder for en forankring af programmet.

Vigtige opgaver i implementeringen af frivilligprogrammet

  • At rekruttere og uddanne frivillige
  • Opbygge fællesskab og viden i gruppen af frivillige, så de føler ejerskab og bliver fantastiske ambassadører for projektet
  • Identificere, kortlægge og beskrive typer af opgaver for de frivillige under de forskellige spor, samt udarbejde en organiseringsplan for frivilligprogrammet.
  • Træffe beslutninger vedr. beklædning og evt. andre goder for de frivillige.
  • At organisere og koordinere frivilligindsatsen både op til og under afviklingen af Copenhagen 2021.
  • At sikre at frivilligprogrammet er velorganiseret og alle frivillige har den nødvendige viden, forplejning og udstyr som er nødvendig for at løse opgaven.
  • Du er garant for en positiv og anerkende kommunikation med de frivillige

Personen vi søger

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forventer at du:

  • Er god til at opbygge stærke relationer og har meget veludviklede samarbejds- og netværksevner.
  • Har et indgående kendskab til LGBTQ-miljøet, og du kan tilrettelægge et afstemt og koordineret forløb således de frivillige er godt klædt på til opgaverne i 2021.
  • Du har en stor, bred og veldokumenteret erfaring med at organisere, koordinere og kommunikere med frivillige.
  • Har erfaring med eventafvikling og et godt blik for at identificere opgaver så det kan afstemmes ind i en virkelighed med frivillige til at løfte en stor del af opgaverne.
  • Du arbejder ambitiøst, handlekraftigt og struktureret.
  • Har erfaring med relevant IT-software – og du har nemt ved at beherske forskellige digitale værktøjer.
  • Du kan tale og skrive et fejlfrit dansk og engelsk, og du kan også begå dig på svensk
  • Du har et stort overblik, en høj stres tærskel og kan overholde deadlines.

Om stillingen:

Stillingen som frivilligkoordinator løber frem til ultimo 2021, og du vil referere til kommunikationschefen. Vi aflønner vores medarbejdere med afsæt i lønniveauet for sammenlignelige stillinger i Københavns Kommune.

Der kan forventes arbejde uden for normal arbejdstid og i weekender. Såfremt de nødvendige midler tilvejebringes, vil vi på sigt ansætte 1-2 medarbejdere til at assistere frivilligkoordinatoren, hvorfor du også skal kunne se dig selv i en potentiel lederrolle.

Et indgående kendskab til LGBTQ-miljøet er en forudsætning, og du skal være indstillet på at arbejde i en organisation, der gennemsyres af inklusion og mangfoldighed, og du skal bidrage til at sikre at disse værdier afspejles såvel internt som eksternt.

Om os:

I 2021 skal WorldPride og EuroGames finde sted i København og Malmø med henholdsvis Copenhagen Pride og Pan Idræt som de officielle værter. De to organisationer har valgt at afvikle de to events som ét samlet mega-event under navnet Copenhagen 2021, og man har stiftet projektorganisationen Happy Copenhagen til at varetage den overordnede planlægning.

Som frivilligkoordinator skal du vide at du får 13 kollegaer i hjertet af København og et bagland med masser af frivillige i byens LGBTQ-miljø. Vi har en uformel omgangstone og højt til loftet. Vi løfter altid i flok – og det betyder at vi både sparrer med hinanden, hjælpes ad med at lave kaffe til møderne og klarer oprydningen i fællesskab.

Vores ambition er at skabe det mest inkluderende event nogensinde. Det betyder også, at vi ser os selv som en del af en forandringsbevægelse og hele tiden navigerer imellem mange forskellige interesser – dog uden nogensinde at give køb på vores DNA: Inklusion af alle uanset køn, seksuel orientering, kønsidentitet, nationalitet, etnicitet, kropskapabilitet, religion eller alder.

Vores DNA ønsker vi naturligvis også afspejlet i vores organisation, og vi opfordrer derfor kvalificerede ansøgere af alle køn, seksuelle orienteringer, kønsidentiteter, nationaliteter, etniciteter, religioner, kropskapabiliteter og aldre mv. til at søge stillingen.

Send os din ansøgning og dit CV inden 21. oktober 2019, kl.12, til job@happycopenhagen.org. Angiv også relevante referencer. Første runde samtaler forventes afholdt i (uge 45) og tiltrædelse vil være hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte direktør Lars Christian Østergreen på telefon 3150 2468 eller på e-mail, lco@copenhagen2021.com

Læs mere om Copenhagen 2021, Copenhagen Pride og Pan Idræt.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.